27 Sep 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venezuela udgør ikke nogen trussel

Åbent brev til USA:

Venezuela udgør ikke nogen trussel

Den 9. marts underskrev USA's præsident Barack Obama er dekret om sanktioner mod Venezuela, som Obama betegner som en trussel mod USA's sikkerhed. Venezuelas præsident svarer igen med en erklæring om venskab med befolkningen i USA.

Vi er et fredeligt folk. Gennem vore 200 års eksistens, har vi aldrig angrebet et andet land. Vort folk lever i en fredelig region, fri for masseødelæggelsesvåben og fri til at dyrke enhver religion. Vi respekterer international lov og ret og alle folkeslags ret til suverænitet, skriver præsident Maduro til befolkningen i USA.
FOTO: AFP/Scanpix
1 af 1

Vi er Simon Bolivars folk, vort folk tror på fred og på respekt for alle folkeslag.

For over to århundreder siden grundlagde vore forfædre en republik på det grundlag, at alle mennesker er frie og lige under loven. 

Vor nation ydede de største ofre for at sikre, at sydamerikanske nationer i dag har retten til selv at vælge deres ledere og til selv at lovgive. Arven fra Simon Bolivar, vor nations grundlægger, er aldrig blevet glemt. 

Vi er overbeviste om, at et respektfuldt forhold nationerne imellem, er den eneste måde hvorpå fredelig sameksistens kan styrkes og en mere retfærdig verden opnås. 

Bolivar var en mand, der gav sit liv, for at vi skulle kunne leve i retfærdighed og lighed. Vi tror på fred, national suverænitet og international lov.

Vi er et fredeligt folk. Gennem vore 200 års eksistens, har vi aldrig angrebet et andet land. Vort folk lever i en fredelig region, fri for masseødelæggelsesvåben og fri til at dyrke enhver religion. Vi respekterer international lov og ret og alle folkeslags ret til suverænitet.

Vi er et åbent samfund. Vi er et hårdtarbejdende folk. Vi tager os af vores familier, vi har religionsfrihed. Indvandrere fra hele verden bor iblandt os, og forskelligheder respekteres. Vi har pressefrihed og er ivrige brugere af de sociale medier.

Venner af det amerikanske folk

Vi er venner af det amerikanske folk.

Vore nationers historier har været forbundne siden begyndelsen af vor frihedskamp. Fransisco de Miranda, en nationalhelt i Venezuela, mødte George Washington og Thomas Jefferson i de Forenede Staters første år som selvstændig stat. De diskuterede idealer såsom frihedsrettigheder og retfærdighed, begge var grundlæggende principper i vor frihedskamp. Vi er fælles om ideen om, at frihed og selvstændighed er afgørende faktorer i vore landes udvikling.

Forholdet mellem vore lande har altid været fredeligt of respektfuldt. Historisk har vi altid haft fælles strategiske økonomiske interesser. Venezuela har altid været en stabil og ansvarlig energileverandør til det amerikanske folk.

Siden 2005 har Venezuela, gennem virksomheden CITGO, leveret ”fyringsolie” til nedsat pris i lavindkomstområder i USA. Dette bidrag har hjulpet titusindvis af amerikanske borgere til at overleve hårde livsomstændigheder, har aflastet dem og støttet dem gennem svære tider, hvilket beviser at solidaritet kan skabe stærke bånd over landegrænser.

Ufattelig erklæring fra Obama

Ufatteligt nok har USA's regering erklæret, at vores land er en trussel mod den nationale sikkerhed og udenrigspolitik. Helt ude af proportion har Obamas regering erklæret Venezuela for en ”national sikkerhedstrussel” (Executive Order 09-15-2015). Dette egenhændige og aggressive tiltag, som USA's regering har foretaget mod vort land, er ikke alene ubegrundet og i strid med international lovs bestemmelser om suverænitet og selvbestemmelse, men er også blevet enstemmigt afvist af samtlige 33 medlemmer af Sammenslutningen af Sydamerikanske og Caribiske Stater (CELAC) og de 12 medlemmer af den Sydamerikanske Union (UNASUR). I en erklæring, dateret den 14. marts 2015, gentog UNASUR sin bestemte afstandtagen fra disse tvangsforanstaltninger, der hverken bidrager til fred, stabilitet eller demokrati i vor region, og anmodede præsident Obama om at tilbagekalde sin beslutning vedrørende Venezuela.

Det er et nej til unilateralisme og interventionisme.

Uden at besidde nogen myndighed til at blande sig i vore indre anliggender har præsident Obama på egen hånd udstedt en række sanktioner mod højtstående venezuelanere, og dermed blandet sig i vor konstitutionelle orden og vort retssystem, hvilket potentielt set kan få vidtrækkende konsekvenser.

Vi er fortalere vor en multipolær verden. Vi tror på, at vores verden skal være baseret på internationale retsregler uden indblanding i andre landes indre anliggender. Vi er overbeviste om, at et respektfuldt forhold nationerne imellem, er den eneste måde hvorpå fredelig sameksistens kan styrkes og en mere retfærdig verden opnås. 

Vi holder vor frihed i hævd og fastholder vore rettigheder.

Det er aldrig tidligere i vore nationers historie sket, at en amerikansk præsident har forsøgt at regere Venezuela pr. dekret. Det er en diktatorisk og imperialistisk fremfærd, og bringer alt for tydelige mindelser om de mørkeste kapitler i det amerikanske forhold til Latinamerika og Caribien.

Vi vil, i det langsigtede mellemfolkelige venskabs navn, gøre vore friheds- og retfærdighedselskende amerikanske brødre og søstre opmærksomme på den ulovlige aggression, jeres regering har foretaget sig i jeres navn. Vi vil ikke tillade, at vort venskab med de Forenede Staters folk skal påvirkes af præsident Obamas uigennemtænkte og grundløse beslutning.

Vi kræver:

1. At USA's regering omgående indstiller fjendtlige handlinger mod det venezuelanske folk og demokrati.

2. At præsident Obama, som det er blevet krævet af den Sydamerikanske Union (UNASUR), tilbagekalder sin beslutning om at erklære Venezuela for en sikkerhedsmæssig trussel mod USA.

3. At USA's regering trækker sine løgnagtige og krænkende erklæringer og foranstaltninger mod højtstående venezuelanere, der ikke har gjort andet, end at følge landets love, tilbage.

Vor suverænitet er ukrænkelig

De principper, som USA er grundlagt på, følges i dag med samme værdighed af Simon Bolivars folk. Det er vort ønske, at præsident Obamas regering erindrer vor fælles kærlighed til princippet om national selvstændighed og drejer bort fra den farlige vej, den er slået ind på.

Vi er overbeviste om, at friheden til at forsvare os selv er en rettighed, vi aldrig vil opgive, for menneskehedens fremtid ligger også i vores land. Som Simon Bolivar sagde: ”Den ny verdens frihed er verdensaltets håb”.

”Venezuela er ikke en trussel, det er et håb” 

”Selvstændighed eller intet”

Simon Bolivar 

Nicolás Maduro Moros, præsident for den Bolivarianske Republik Venezuela

Note: Oversat til Arbejderen af David Hind

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. mar. 2015 - 16:00   31. mar. 2015 - 14:02

Venezuela

Nicolás Maduro Moros
Venezuelas præsident