Hvis man ser på, hvor mange nordhavssild - også kaldet atlantoskandiske sild - der ifølge den seneste opgørelse fra den Nordøstatlantiske Fiskerikommission er blevet fisket i EU-farvand, kan man undre sig over, hvorfor EU i det hele taget har noget at skulle have sagt om nordhavssild: Ud af de opfiskede 977.962 tons blev kun ét ton fisket i EU-farvand - i øvrigt af en norsk trawler.

Færøernes rigsombudsmand har dog en forklaring, medtaget i en indberetning i april til det danske statsministerium  

Her omtaler han en en omfattende artikel i den færøske avis Dimmalætting fra den 2. april i år. Artiklen redegør for, hvordan EU i 1997, med den færøske rigsombudsmands ord, "møvede sig ind i aftalen om nordhavssilden uden at have historiske rettigheder hertil".

EU møvede sig ind i aftalen om nordhavssilden uden at have historiske rettigheder hertil. 

Dan M. Knudsen, Færøernes rigsombudsmand 

Avisen påviser, at det var Norge, der tog initiativ til en aftale omkring nordhavssilden, da den kom tilbage i 90'erne, og at aftalen skulle være mellem de lande, der havde haft nordhavssild i sit område inden den forsvandt: Norge, Island, Rusland og Færøerne.

Danmark tog initiativ

Ifølge Dimmalætting var det Danmark, der tog initiativ til, at EU kom med, da Danmark på det tidspunkt forhandlede på vegne af Færøerne i den nordøstatlantiske fiskerikommission NEAFC om det internationale område i Nordatlanten.

Der blev samtidig presset på fra den danske fiskeindustri, der ønskede at Danmark skulle få sin andel af sildekvoten. Her kunne EU bruges til at presse Færøerne.

Ifølge artiklen lagde Danmark pres på den færøske delegation i forhandlingerne mellem kystlandene, som i 1995 gik med til, at EU skulle have én procent, svarende til 7.000 tons af den samlede kvote for nordhavssild.

Men det kunne EU ikke nøjes med, og EU tildelte derefter egenhændigt sig selv en autonom kvote på 150.000 tons for 1996.

Dette førte med sig, at det lykkedes for EU at komme med i en aftale for 1997, hvor EU fik 8,7 procent, svarende til 125.000 tons af den samlede kvote, mens Færøerne fik 5,5 procent, der svarede til 82.000 tons.

EU bytter med Norge

EU har altså, efter at have "møvet" sig til retten til at opfiske ordhavssild, brugt nøjagtig samme metode, som EU nu anklager Færøerne for at bruge: Egenhændigt forøget sin kvote uden om alle aftaler. Mens der i Færøernes tilfælde er tale om knap en tredobling, var der dog i EU's tilfælde tale om mere end en tyvedobling.

EU bruger sin kvote i norsk farvand - til gengæld får Norge kvoter af blåhvilling i EU-farvande.

Ved sidste genforhandling af kvoteandele i 2007 blev EU's kvoteandel dog formindsket til 6,51 procent, men er stadig højere end den kvote på 6,16 procent, EU gennem sanktioner vil have Færøerne till at accpetere.

Omkring 40 procent af EU-kvoten bliver opfisket af Danmark, så de danske havfiskeriorganisationer støtter sanktionerne.

Fra færøsk side mener man ikke, at fordelingen fra 1997 kan blive ved med at ligge til grund for aftalen om nordhavssilden. Derfor har man tildelt sig selv den autonome kvote på 17 procent i 2013, forklarer den færøske rigsombudsmand i sin indberetning.