EU-kommissionen har besluttet at indføre sanktioner mod Færøerne. Det sker fordi Færøerne egenhændigt har besluttet næsten at tredoble sin kvote for fiskeri af nordhavssild, som Færøerne vil fange i eget farvand. 

Sanktionerne, der omfatter forbud mod at lande sild og makrel i EU's havne, herunder de danske, vil træde i kraft syv dage efter offentliggørelsen i EU-Tidende, oplyser EU's fiskerikommissær Maria Damanaki.

- I betragtning af situationens alvor og de færøske myndigheders mangel på samarbejde havde vi ikke andre muligheder end at gå videre og tage alle nødvendige skridt for at sikre et bæredygtigt sildefiskeri, forvaltet fælles af alle pågældende kyststater, siger Maria Damanaki.

EU er ikke selv noget dydsmønster, når det kommer til bæredygtigt fiskeri. EU overfisker i stor stil i Middelhavet og Sortehavet og bærer også en stor del af ansvaret for, at torsken er forsvundet fra Kattegat.

Sune Scheller, leder af Greenpeace's danske havkampagne

Ifølge Damanaki overfisker Færøerne nordhavssilden ved at hæve egen kvote. Færøerne mener derimod, at kvoterne er ulige fordelt - for eksempel har EU en kvote, der er større end Færøernes, selv om der i dag næsten ikke er Nordhavssild i EU-landenes territorialfarvande. Færøerne har derfor gennem de senere år krævet en ændret kvotefordeling.

Kvoterne fordeles mellem Norge, Færøerne, Island, Rusland samt EU via en international aftale, der årligt fornyes. Men forhandlingerne om 2013-kvoterne brød sammen, da de øvrige lande ikke ville imødekomme Færøernes ønske om en forhøjelse af kvoten for fiskeriet i eget farvand. Færøerne begrunder sit ønske med, i at nordhavssilden nu er særlig talrig indenfor den færøske fiskerizone på 200 sømil.

Færøernes planlagte kvoter af sild og makrel for 2013 har en samlet værdi af 1,7 milliarder kroner, og har derfor en afgørende betydning for Færøernes kriseramte økonomi. EU-sanktionerne kan ramme hårdt, hvis Færøerne ikke finder andre afsætningsmuligheder. 

Greenpeace: Silden taber krigen

Det Internationale Havundersøgelessråd ICES anbefaler en samlet kvote for Nordhavssild på maksimalt 619.000 tons i 2013. Men de udmeldte kvoter vil tilsammen bringe fangsten op på hele 692.000 tons, hvis kvoterne udnyttes fuldt ud.

Den eneste sikre taber i sildestriden vil derfor være bestanden af nordhavssild, fastslår Sune Scheller, leder af miljøorganisationen Greenpeace's danske havkampagne.

- I 70'erne forsvandt denne sild helt på grund af overfiskning og kom først igen i 90'erne. De seneste undersøgelser fra ICES viser, at bestanden af nordhavssild igen er på vej ned. Det får derfor store konsekvenser, at Færøerne har hævet deres kvote, uden at de andre kyststater tilsvarende har sat deres kvoter ned, siger Sune Scheller til Arbejderen.

Han tror ikke, at EU's sanktioner vil have den ønskede effekt, og håber at parterne finder en forhandlingsløsning.

- Der var, allerede før EU bestemte sig for sanktionerne, indgået aftale om en ny forhandlingsrunde i starten af september. Forhåbentlig finder parterne her en løsning, forklarer Sune Scheller.

Han finder det "lidt voldsomt, det Færøerne har gang i".

- Men EU er ikke selv noget dydsmønster, når det kommer til bæredygtigt fiskeri - EU overfisker i stor stil i Middelhavet og Sortehavet og bærer også en stor del af ansvaret for, at torsken er forsvundet fra Kattegat, tilføjer Sune Scheller.

Gensidige beskyldninger

Ud over kvotefordelingen hersker der også dyb uenighed om, hvem der er skyld i forhandlingssammenbrudet.

Ifølge EU og Norge forlod Færøerne forhandlingerne, hvorefter de øvrige deltagere indgik en aftale uden om Færøerne, hvor man fastholdt kvoteandelene fra sidste år, mængdemæssigt justeret udfra ICES' samlede kvote.

Ifølge den færøske fiskeriminister Jakob Vestergaard var det de andre, der ikke ville genforhandle kvotefordelingen - og indgik en aftale uden om Færøerne. Det var først et efter, at denne aftale var indgået, at Færøerne egenhændigt hævede sine egne kvoter for fiskeri i eget farvand, påpeger han.

Fiskriministeren mener, at sanktionerne er ulovlige ifølge international ret. Han peger dels på, at FN's havretskonvention udtrykkeligt siger, at det enkelte land - med ansvar overfor omverdenen - altid har råderet over fiskeressourcerne i eget farvand, dels på, at sanktionerne må vente, til der er foregået mægling ved FN's havretsdomstol.

Færøerne er en del af det danske rigsfællesskab, og det sidste synspunkt støttes af den danske regering, der har stemt imod EU-sanktionerne.

- Det er skuffende, at EU tager dette drastiske skridt overfor Færøerne. Det er et lille samfund, der er meget afhængig af sit fiskeri. Og vi mener fra dansk side, at alle muligheder for forhandling skal være udtømte, inden man skrider til sanktioner. Og det er de ikke endnu, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Alligevel, og på trods af rigsfællesskabet, vil regeringen gennemføre EU-sanktionerne på dansk grund. Fiskerikommissær Maria Damanaki har desuden på sin blog slået fast, at EU-kommissionen ikke vil udsætte sanktionerne, selvom der skulle blive indledt en forligsprocedure.

Færøernes lagmand - regeringschef - Kaj Leo Johannesen siger dog i et interview med Færøernes Radio, at han håber, at EU-kommisisonen i det mindste venter til efter forhandlingerne i september med at sætte sanktionerne i gang.

- Jeg håber, at fiskerikommissær Maria Damanaki tænker sig om. Det ville være pinligt med en boykot af kun en uges varighed, siger Kaj Leo Johannesen.