LO-formand Harald Børsting roser regeringen for at have "fin fokus på vækst og nye job" i finanslovsforslaget for 2013 og for at føre en sund finanspolitik i overensstemmelse med EU's krav.

Ifølge regeringen vil finanslovsforslaget sikre 11.500 flere job. Men er der flere job i finanslovsforslaget? og er EU's sparekrav sundt for dansk økonomi?

Nej, lyder det fra Bjarne Sørensen, formanden for Horsens-afdelingen af Dansk Metal, et af LO's store forbund.

- Regeringen påstår, at den har skabt en masse arbejdspladser i år. Jeg kan ikke få øje på dem. Der bliver flere arbejdsløse, og de fyrer også løs i den offentlige sektor. De her job eksisterer kun på regnearkene hos ministeriernes blå økonomer, siger Bjarne Sørensen til Arbejderen. 

- Regeringen giver nogle smuler til uddannelse og efteruddannelse næste år, men syv-otte gange så meget i skattelettelser til landets rigeste. Samtidig lammer regeringen fagbevægelsen og truer folk til tavshed med halvering af dagpengeperioden og den lange genoptjeningsret, mens arbejdsløsheden stiger, lyder det fra en vred Metal-formand.

Talstilladset ramler

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, mener heller ikke, at regeringens tal for vækst og beskæftigelse i 2013 holder.

- Generelt finder jeg regeringens tal alt for optimistiske. Og de seneste tal viser, at både bruttonationalproduktet og beskæftigelsen er faldet i 2. kvartal. Det tyder jo på, at forudsætningerne falder til jorden, siger han til Arbejderen.

I det omfang offentlige investeringer sætter gang i bygningen af en ny Storstrømsbro eller nye sygehuse, vil der selvfølgelig blive skabt job. Og hvis folk begynder at bruge de penge, de har fået gennem skattelettelser og udbetalte efterlønsbidrag, vil det øgede forbrug også smitte af på dansk økonomi, forklarer Flemming Ibsen.

- Men her kan der kun blive tale om et skøn. Og regeringen skønner alt for optimistisk.

Regeringen regner også med, at den kortere dagpengeperiode vil få mange til straks at finde sig et job.

- Men det vil kræve, at der er job til dem. Og det er der ikke meget, der tyder på. Jo dårligere beskæftigelsen er, jo sværere bliver det at finde et job. Og jo længere tid vil det tage at støve et job op. Der vil nok snarere ske det, at de triller helt ud af arbejdsmarkedet, vurderer Flemming Ibsen.

Sparefinanslov

Hvis Harald Børsting havde spurgt LO's cheføkonom Jan Kæraa om jobbene, ville han nok også have fået at vide, at finanslovsforslaget samlet set ikke sætter flere penge af til initiativer, der kan hjælpe økonomien og dermed beskæftigelsen i gang. Faktisk klemmer finanslovsforslaget økonomien så meget, at det ifølge regeringens egne beregninger vil betyde et fald på 0,6 procent i den danske produktion i 2013.

Men LO's cheføkonom peger på, at regeringen har sat gang i forskellige ting, som øger beskæftigelsen uden at belaste de offentlige kasser. For eksempel bruger man 4,1 milliarder kroner af lejernes penge i Landsbyggefonden til at sætte gang i renoveringer i det almene byggeri. Og klimatilpasninger i kommunerne for 2,5 milliarder kroner bliver finansieret ved at hæve borgernes spildevandstakster.

- Det bidrager til at øge væksten med 0,3 procentpoint, selv om effekten af finansloven isoleret set er negativ. Og det er bundlinjen, som tæller, siger Jan Kæraa til Arbejderen.

Beregningen af bundlinjen er dog noget usikker. Derfor bør regeringen være klar med flere initiativer, mener LO's cheføkonom.

EU-diktat

Men flere initiativer er en vanskelig øvelse, når regeringen har valgt, at finansloven "skal leve op til EU's skrappe sparekrav," som finansminister Bjarne Corydon formulerer det. Og sådan er det bare, bekræfter Frederik I. Pedersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Finanslovsforslaget indeholder en finanspolitisk opstramning efter krav fra EU, som vil reducere beskæftigelsen med 9.500 job i 2013, forklarer Frederik I. Pedersen til Arbejderen. 

Derfor bliver der ikke øgede offentlige investeringer i 2013 - tværtimod falder de med hele 11,5 procent.

Derfor stiger det offentlige forbrug til for eksempel uddannelse, sygehuse, børnepasning og ældrepleje kun med én promille i 2013 - langtfra nok til at følge med befolkningsudviklingen.

- Og det er ikke en fornuftig politik. Vi burde slet ikke have haft den henstilling fra EU. Den er direkte skadelig i den situation, dansk økonomi er i, siger Frederik I. Pedersen.

Det  harmer Metal-formanden fra Horsens, at regeringen har bundet sig op på sparekravene fra EU.

- Der er nu mere end nogensinde brug for at sætte gang i beskæftigelsen gennem offentlige investeringer. I stedet fortsætter regeringen med, lige som den tidligere, at forgylde de rige med skattelettelser. Regeringen har selv fedtet sig ind i denne her finanspagt, som er lavet i EU. De kryber i støvet for EU's sparekrav, siger Bjarne Sørensen.

-  Og så er det deprimerende at se, at Danmark er det eneste land i EU, hvor fagbevægelsens ledelse sammen med regeringen bakker fuldt op om EU's finanspagt og nedskæringsdiktater. Hvis de ikke snart tager skeen i den anden hånd, har jeg svært ved at se, hvordan mine medlemmer skal kunne støtte, at denne her regering får fire år mere, lyder det fra Bjarne Sørensen.