Finanslovsforligets milliardinvesteringer i skattelettelser vil skabe vækst og arbejdspladser, påstår partierne bag finanslovsforliget. Samme toner lyder fra LO-formand Harald Børsting og andre faglige topledere.

- Finanslovsaftalen indeholder flere gode elementer set med lønmodtagerøjne. Både i forhold til job- og vækstskabelse og særligt i forhold til forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, jobfradrag til kontanthjælpsmodtagere og et højere beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, siger Harald Børsting.

Hensigten er, at det skal presse lønningerne ned, så danske virksomheder kan fremstille varerne billigere og dermed bedre konkurrere på verdensmarkedet.
Christen Sørensen

Men jobeffekten af nedsættelse af skatter og afgifter for erhvervslivet for tilsammen omkring fem milliarder kroner er i høj grad usikker, og skattelettelserne på arbejdskraften vil ikke umiddelbart kunne omsættes til flere job, siger Christen Sørensen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet.

- Erhvervsskattelettelser påvirker profit og rente efter skat. Men hvis der ikke er afsætningsmuligheder, hvorfor skulle virksomhederne så investere i øget produktion og dermed flere arbejdspladser? Renten har været rekordlav i længere tid, men det har jo ikke ført til øgede investeringer. Den snak om, at erhvervsskattelettelser skaber job, er kun fugle på taget, siger Christen Sørensen til Arbejderen.

Det øgede beskæftigelsesfradrag vil på sigt nok kunne øge tilskyndelsen til at arbejde, vurderer Christen Sørensen. Han vil dog ikke vil sætte tal på tilskyndelsen, dertil er effekten for usikker. Skal man have job i hånden, må staten træde til, mener Christen Sørensen.

- Så er det nødvendigt med massive offentlige investeringer. Også mere end det, der er sat af på finansloven. Det kan være kloakrenoveringer, renovering af bygninger og anlæg, anlæggelse af cykelstier, elektrificering af de resterende hovedstrækninger af jernbanenettet, så DSB ikke længere skal have specielle tog, og så videre. De offentlige investeringer udgør i dag kun to en kvart procent af Danmarks bruttonationalprodukt. Det ændrer finansloven for 2014 ikke nævneværdigt på. Der skal meget mere til end blot et par milliarder kroner ekstra, siger Christen Sørensen.

300 job - på papiret

I det finanslovsforslag, regeringen fremsatte i august, står der, at "Regeringens økonomiske politik løfter den private beskæftigelse med 15.000 personer i 2014".

Løftet i den private beskæftigelse kommer dog hovedsageligt fra en række politisk besluttede, men i sidste ende brugerfinansierede anlægsarbejder.  Skatte- og afgiftslettelserne til virksomhederne har derimod en minimal job-effekt.

Finanslovsforligets fremrykning betyder, at skatte- og afgiftslettelserne bliver øget fra omkring fire til omkring fem millarder kroner i 2014. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets og Finansministeriets egne beregninger vil en lettelse i selskabsskatten i den størrelsesorden øge beskæftigelse med omkring 300 personer.

Det er dog kun en skrivebordsberegning, som forudsætter at alle øvrige forudsætninger for virksomhederne ikke ændrer sig.

Lønnedgang er midlet

Ifølge Christen Sørensen går både den forhenværende og nuværende regerings politik for vækst og beskæftigelse ikke i første omgang ud på at øge udbuddet af arbejdspladser - men derimod at øge udbuddet af arbejdskraft og gøre den så billig som muligt.

Derfor har vi udover store skattelettelser fået efterløns- og folkepensionsreformen, dagpengereformen, kontanthjælpsreform, førtidspension- og fleksjobreform samt SU-reformen. Reformer, der begrænser adgangen til overførselsindkomster eller direkte beskærer dem.

- Hensigten er, at det skal presse lønningerne ned, så danske virksomheder kan fremstille varerne billigere og dermed bedre konkurrere på verdensmarkedet, forklarer Christen Sørensen.

Ifølge økonomiprofessoren er der videnskabeligt belæg for, at det på sigt vil skabe vækst og beskæftigelse. Han beskylder dog regeringen for her at "snyde på vægten" og overdrive lønnens effekt på eksporten og dermed på beskæftigelsen.

- Finansministeriet regner med en meget støtte effekt på vækst og beskæftigelse, faktisk to en halv gang mere end det, deres egen officielle beregningsmodel forudsiger, siger Christen Sørensen.

Han forklarer, at han forgæves har forsøgt at få oplyst i Finansministeriet, hvordan de er nået frem til deres tal.

- De vil ikke udlevere deres regnemodel til mig. Det kan jeg kun se som udtryk for, at deres beregninger bygger på ren ønsketænkning, siger Cristen Sørensen.