"53 procent af de ansatte i dag regnes med at kunne erstattes af digital teknik i løbet af de kommende tyve år … Det indebærer, at 2,5 millioner job i Sverige bliver påvirket".

Svensk Näringsliv truer med robotterne, for at vi skal have en lavere løn, være mere fleksible og arbejde i et mere stresset miljø.
Mikael Nyberg, forfatter

Citatet kommer fra nationaløkonomen Stefan Fölster. Og tanken er ikke ny. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet tegnede ledende ingeniører et samfund, hvor alt fra biler til kaffekopper blev produceret af robotter.

Men ikke alle er lige overbeviste:

– Der er vældig meget tale om automatisering. Klasseinteresserne gemmer sig i debatten. Fölster er taljonglør for de store virksomheder. Hvis 2,5 millioner job kan frigøres, hvad er så problemet? Så kan vi jo nedsætte arbejdstiden for os alle. Men Svensk Näringsliv truer i stedet med robotterne, for at vi skal have en lavere løn, være mere fleksible og arbejde i et mere stresset miljø.

Mikael Nyberg er forfatter, journalist og redaktør for Clarté. I 2001 udgav han bogen Kapitalet.se (på dansk Kapitalen.com). I den kritiserer han den tanke, at vi lever i en informationsøkonomi, hvor alle arbejder som webdesignere og kommunikationschefer. En verden, hvor arbejdere ikke findes.

Teknologisk udvikling fanget i kapitalismens mekanismer

Hans nye bog, Kapitalets automatik – mänskliga robotar och systematisk dumhet, fortsætter i samme spor og behandler bagsiderne af en teknologisk udvikling, som er fanget i kapitalismens mekanismer.

>> LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Hvad gør vi med vores vrede?

I Koblenz i Tyskland mødte Mikael Nyberg en arbejder på Amazons lager, eller ”fullfillment center” som firmaet selv kalder det.

– Det er som i Orwells "1984". Storebroder overvåger dig hele tiden. Du har en scanner, en håndholdt computer, i den ene hånd. Den fortæller dig nøjagtigt, hvor du skal gå hen. Plan 4, Hylde D210, rum A15. Du går 20 kilometer om dagen, men stopper du et øjeblik og taler med en kollega, kommer din leder løbende med det samme. Han har fået en alarm på sin skærm, hvis du ikke har hentet en ny vare på seks minutter.

Ved hjælp af den nye teknik forsøger virksomhederne at gøre arbejdsprocesserne helt gennemskuelige, mener Mikael Nyberg. Et første skridt er at fratage de ansatte kontrollen over deres eget arbejde. Hjernen bliver digital software, og hænderne smelter sammen med teknikken. Arbejderen bliver en robot blandt hyldemeter af bøger, skønhedsprodukter og tandremme.

– På en del af sine lagre har Amazon introduceret robotter. Men arbejderne forsvinder ikke. Målet er det løbende samlebånd, et arbejde hvor firmaet med automatikkens hjælp bestemmer arbejdstempoet.

Samlebånd

Mikael Nyberg omtaler Frederick Taylor, den amerikanske ingeniør, som kom til at stå som symbol på virksomhedernes krav om effektiviseringer i begyndelsen af 1900-tallet.

"Disse mænd (cheferne) ved, at deres opgave går ud på at få hver arbejder til at bruge sit største møje, hans hårdeste slid, al hans kunnen, hans dygtighed, hans genialitet og hans gode vilje – med ét ord, hans 'initiativ' – så det giver det største afkast for hans arbejdsgivere", skrev Taylor i sit mest kendte værk.

Tanken var at måle hver del af arbejdet og siden tvinge arbejderen til at gøre alt hurtigere. For at dette kunne blive muligt, krævede det, at virksomheden skulle splitte arbejdet op i små, standardiserede dele og berøve arbejderen kontrollen. Fagligheden skulle flyttes fra de ansatte til ledelsen. Arbejderen skulle blot adlyde ordrer.

Men dette blev mødt med modstand. I 1897 handlede halvdelen af alle industristrejker i USA om at imødegå kapitalens krav om kontrol og overvågning. Virksomhederne gik sejrrige ud af århundredet, og samlebåndet så dagens lys.

Lean og just-in-time

Mikael Nyberg påpeger dog, at mange arbejdere i slutningen af 1960'erne gjorde oprør mod akkorder og stress ved samlebåndet. I dag er stressen tilbage gennem en ny ledelsesmetode, som findes på værksteder, lagercentraler og sygehuse. Den kaldes for lean – Toyotamodellen.

Presset forstærkes med en planlagt underbemanding. Virksomhederne ansætter aldrig hundrede procent af det personale, som kræves.
Mikael Nyberg, forfatter

– Her handler det om at minimere lagrene og at få alle leverancer ”just-in-time”. På denne måde udstrækkes samlebåndet til hele produktionsprocessen. Alle er nødt til at arbejde fejlfrit i det tempo, som hele kæden holder, siger Mikael Nyberg.

– Presset forstærkes med en planlagt underbemanding. Virksomhederne ansætter aldrig hundrede procent af det personale, som kræves. I stedet for lægger man sig på halvfems procent. Så kan man tvinge alle til arbejde sig en pukkel til.

– Det skaber en permanent krisetilstand, hvor vikarer og løst ansatte kan rykke ind i produktionen, når der er spidsbelastninger, og ud igen, så snart efterspørgslen falder. På den måde forsvinder forskellen mellem anstrengelse og afslapning. Da jeg arbejdede på et lager for mange år siden, kunne vi sætte os ned og få et hvil, snakke eller spille skak, når vi havde løftet vore 10-15 ton, og dagens ordrer var klaret. Det gjorde arbejdet sjovt, men det ses næppe i dag. Al tid, som ikke kan betale sig, skal væk.

– Tidsgevinsterne ved den nye teknik kommer ikke dem på gulvet til gode. Her bliver det tværtimod mere stresset, siger Mikael Nyberg.

Ledelsen skal fodres med data

Coronakrisen gør det lettere at se manglerne ved dette system. Hvorledes kravene stiger for de offentligt ansatte, samtidig med at man fortsætter med at afskedige folk på gulvet.

– Der kommer også nye arbejdsopgaver med indførelsen af datateknikken, siger Mikael Nyberg.

– For at den automatiske kontrol over arbejdet skal kunne fungere, må ledelsen konstant fodres med ny information. Sygeplejersken sidder i sin frokostpause og fodrer datasystemet med data. Selv når hun ikke at spise.

– Forudsætningen for, at dette kan gennemføres, er, at der findes føjelige fagforeninger eller slet ikke findes nogen. Lean har egentlig ikke noget at gøre med den nye teknik. Da Toyotasystemet blev udviklet i 1950'erne i Japan, fandtes der ingen robotter eller datamaskiner i produktionen. Man nedbrød de militante fagforeninger, som var opstået efter krigen. Det var udgangspunktet.

– Og det her handler ikke om, hvorvidt virksomhederne er onde eller gode. Det er regnskabet, som styrer.

Organisering starter på gulvet

Samtidig skaber dette system ulemper for kapitalisterne. Noget som de er meget bevidste om.

– Svensk Näringsliv siger udtrykkeligt, at med "just-in-time" kan vi ikke have samme strejkeret som tidligere. Virksomhederne er for sårbare.

– Dette giver store muligheder for arbejderne. De, som arbejder på et værksted, et stort lager eller i en havn, kan potentielt lamme produktions- og salgskæder, som strækker sig over landegrænser og verdensdele. Arbejderne på en enkelt arbejdsplads kan derfor slås for krav, som gavner hele arbejderklassen.

>> LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Hvad gør vi med vores vrede?

– Vi har brug for faglige organisationer, men man skal ikke stirre sig blind på medlemskabet. Det første skridt er at snakke sammen på arbejdspladsen. Jeg køber ikke argumentationen om, at det er sværere at organisere sig i dag. Der findes eksempler på, at det faktisk er muligt at gøre noget. Men skal det lykkes at vende det her, må det begynde på gulvet.

Denne artikel er oversat af Oluf Nielsen fra den svenske avis Proletären, hvor den blev bragt 15. maj 2020. Mellemoverskrifter er indsat af Arbejderen. Artiklen har været bragt i Magasinet Arbejderen nummer 5, december 2020.