"Hvor blev pengene af?"

Sådan spørger både lærere og ledere på landets erhvervsskoler, efter at Venstre-regeringen tirsdag fremlagde sit finanslovsforslag.

Venstre lovede før valget penge til udstyr og praktikplads-opsøgende arbejde. I stedet står vi nu med en besparelse på cirka 160 millioner i år.
Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler

1. juni fremlagde Venstre sit unge-udspil "Alle unge godt fra start", hvori partiet blandt andet lovede 100 millioner kroner til bedre udstyr på landets erhvervsskoler samt 100 millioner til ekstra praktikpladser.

18 dage senere vandt partiet regeringsmagten, og nu ligger et forslag til finanslov - uden en eneste ekstra krone til erhvervsuddannelserne.

"Påfaldende"

– Venstre lovede før valget penge til udstyr og praktikpladsopsøgende arbejde. I stedet står vi nu med en besparelse på cirka 160 millioner i år. Det er ikke okay, siger direktør for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov til Arbejderen.

Han mener, at besparelserne kommer til at gå ud over kvaliteten på erhvervsskolerne og dermed muligheden for at tiltrække flere elever.

Også i erhvervsskolelærernes fagforening Uddannelsesforbundet er man skuffet over de manglende millioner i finansloven.

– Det er påfaldende, at Venstre i valgkampen anerkender, at der mangler penge til nyt og tidssvarende udstyr på erhvervsskolerne, og at praktikpladsmangelen er et stort problem for mange unge på især de tekniske erhvervsuddannelser, som skal løses nu. Og nu når valget er overstået, undrer det mig, at den indsigt tilsyneladende er forsvundet. Det er useriøst, siger formand Hanne Pontoppidan til Arbejderen.

Har før lovet penge

Også i Venstres finanslovsudspil for 2015 fra september sidste år lovede det daværende oppositionsparti penge til praktikpladser og nyt udstyr på erhvervsskolerne. Her havde Venstre fundet 45 millioner kroner til praktikpladser og 100 millioner til nyt udstyr.

I det netop fremlagte finanslovforslag lægger regeringen i stedet op til at skære to procent af erhvervsskolernes budgetter hvert år de næste fire år.

At løfterne fra valgkampen ikke er kommet med i finansloven skal dog ikke tolkes som et holdningsskifte i Venstre, fastslår minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

– Der er brug for, at vi gør en ekstra indsats for at få flere elever i praktik, og skolerne skal selvfølgelig have opdateret udstyr, som ruster eleverne til arbejdsmarkedet. Det har regeringen ikke ændret holdning om. Det er jo ikke sådan, at vi ikke står ved vores udmeldinger, blot fordi vi ikke leverer pengene på første finanslov. Vi har fire år at arbejde i endnu, og her vil vi i samarbejde med virksomhederne og skolerne gøre en indsats for at løse de udfordringer, der er, siger hun til Arbejderen.