Regeringens planer om at skære to procent af erhvervsskolernes budgetter hvert år de næste fire år vil få store konsekvenser for erhvervsskolernes økonomi.

At køre en grønthøster igennem uddannelses-sektoren er noget pjat.
Lars Kunov,
Danske Erhvervsskoler

Faktisk ville halvdelen af de tekniske skoler være gået i minus, hvis nedskæringerne var trådt i kraft i regnskabsåret 2014. Det vurderer direktør Lars Kunov fra skoleledelsernes forening, Danske Erhvervsskoler.

I en artikel i Ugebrevet A4 advarer han om, at endnu flere tekniske skoler vil ende med et underskud, når besparelserne de følgende år bliver rullet ud.

Ikke råd til reform

Til forskel fra regnskabsåret 2014 har erhvervsskolerne fra i år, udover almindelig drift, en reform at implementere. Men det bliver svært at finde resurserne, mener Lars Kunov.

- Vi kan under ingen omstændigheder hente besparelserne fra vores overskud eller på egenkapitaler. Vi kan kun finde pengene i undervisningen. Mange af de ting, der ligger i reformen af erhvervsuddannelserne, vil blive ramt, siger han til Ugebrevet A4.

Mange af de nye tiltag i erhvervsskolereformen koster penge. Det gælder blandt andet nye talent- og højniveaufag, der betyder mindre og dermed dyrere hold. Også et løft af timetallet til 25 klokketimer i 2015 og 26 klokketimer i 2016 kommer til at koste ekstra.

Ufinansieret?

Da reformen af erhvervsuddannelserne blev vedtaget, fulgte der ikke penge med til implementeringen. I stedet blev reformen - lige som folkeskolereformen - finansieret ved en ny arbejdstidsaftale, hvor lærerne skulle undervise mere til samme løn.

Vores ønske er, at man prioriterer resurser til de uddannelser, der retter sig imod den private sektor.
Simon Neergaard-Holm, DA

Med regeringens nedskæringer forsvinder gevinsten, man fik gennem arbejdstidsaftalen. Men udgifterne til reformen forsvinder ikke, påpeger Danske Erhvervsskoler.

- Hvis politikerne ønsker, at flere skal tage en erhvervsuddannelse, så prioritér da det. Bare at køre en grønthøster igennem uddannelsessektoren er noget pjat, siger direktør Lars Kunov til Ugebrevet A4.

Prioritér!

Ikke kun Danske Erhvervsskoler mener, at politikerne burde prioritere penge til erhvervsuddannelserne. Også i Dansk Arbejdsgiverforening havde chefkonsulent Simon Neergaard-Holm håbet, at erhvervsskolerne var gået fri.

- Vi mener sådan set, at det er fornuftigt nok, at enhver regering sætter sig ned og kigger på, hvordan man kan få den offentlige sektor til at blive så effektiv som muligt, siger han til Arbejderen.

- Men i stedet for at tage en grønthøster og spare to procent over hele linjen, kunne vi godt have ønsket, at regeringen havde prioriteret resurser til de uddannelser, der retter sig imod den private sektor - det vil sige især erhvervsuddannelserne.

Mangler faglærte

Simon Neergaard-Holm peger på, at dansk erhvervsliv om få år kommer til at mangle faglærte arbejdere, som ifølge Dansk Arbejdsgiverforening udgør rygraden i den private sektor.

Simon Neergaard-Holm vil dog ikke nødvendigvis frede alle dele af erhvervsuddannelserne.

- Det kan godt være, at man kan finde steder indenfor erhvervsuddannelserne, som kan trimmes. Men vores ønske er, at man prioriterer resurser til de uddannelser, der retter sig imod den private sektor, siger han til Arbejderen.

Ministre kaldt i samråd

SF og Enhedslisten har kaldt de to ansvarlige ministre i samråd om de bebudede nedskæringer. Det drejer sig om ministeren for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V).

- Jeg håber meget, at regeringen vil lytte til erhvervsskolernes kritik og opgive de bebudede besparelser, siger Enhedslistens erhvervsuddannelsesordfører, Jakob Sølvhøj.

Samrådet finder sted tirsdag den 6. oktober klokken 14:00.