Valgkampen er fuld af positive hensigtserklæringer og demokratiske manifestationer. Jeg hører og ser det hver dag.

Politiske visioner og drømme formuleres og præsenteres for byens borgere. Fremtiden skal sikres, og væsentlige valg fortages, så den kommunale velfærd kan fortsætte. Særligt børne- og ungeområdet skal prioriteres højt og løftes. 

Men det er varm luft – og hvordan løftes et politisk område egentligt?

Markedsgørelsen af den offentlige sektor undergraver det demokrati, den er skabt på.

Nok har mange byråd vedtaget budgetter i år, som kunne være langt værre, men det overskygger ikke, at der et utal af gange er vedtaget forringelser og nedskæringer i den offentlige velfærd.

Alene i 2011 blev der afskediget cirka 3500 pædagoger på BUPL området - cirka 1500 skyldtes direkte nedskæringer. Det må og skal stoppes. Kommunerne fik 500 millioner kroner til bedre normeringer i daginstitutionerne, men langt fra alle har udmøntet det.

Problemet

I for eksempel Aalborg Kommune kunne der ansættes for 14,7 millioner kroner, men det er ikke sket, tværtimod, der blev sparet 3 millioner kroner sidste år. Det er pinligt og skandaløst.

Det altoverskyggende problem ligger i New Public Management.

Det pædagogiske område er ved at blive omdannet fra en samfundsinstitution med opdragelse, dannelse og socialisering som pligt, til et servicetilbud, der leverer en ydelse til en gruppe forbrugere.

Styringslogikker i form af sprogtest, snævre læreplaner, ranglister og standardiseringer er med til at dræbe tilliden og engagementet hos de tusinde af ansatte landet over, som hver dag yder en vigtig indsats overfor børn og unge.

En markant afdemokratisering af børne- og ungeområdet har fået vind i sejlene, hvor økonomiske hensyn vejer tungere end, hvad der er nødvendigt for et kvalificeret, meningsfuldt og virksomt børne- og ungeliv.

Fra erkendelse til handling

Denne markedsgørelse af den offentlige sektor undergraver det demokrati, den er skabt på.

Vi skal udvide demokratiet, og ikke indsnævre det. Medarbejdere, børn, unge, forældre, faglige organisationer skal være drivkraften i den offentlige sektor, så vi med rette kan understrege det særligt demokratiske i den offentlige sektor. Mennesker skal kunne organisere sig, få ansvar og direkte indflydelse på eget lokalområde og egne omgivelser.

Ét er at erkende virkelighedens elendighed, noget andet er at forandre den.

Nyliberalismen og New Public Management har siden slutningen af 1980’erne været med til at afvikle og begrænse det demokratiske potentiale, den offentlige sektor har. De hårdtarbejdende offentlige ansatte er drivkraften i de forandringer, som er nødvendige. Der er brug for, at vi udfordrer og kritiserer de tendenser, som nu styrer udviklingen.

Tag ejerskabet tilbage

Derfor skal vi starte med at blande os, hvor vi kan – f.eks. i de faglige organisationer, på arbejdspladsen og i tillidsrepræsentantssystemet, i åbne kommunale råd og udvalg mv. Energien skal bruges på at formulere de alternativer, vi ønsker, og vi skal – med eksemplets magt – vise vejen for en bedre, mere effektiv og mere demokratisk offentlig sektor.

Vi har lige nu brug for kræfter i byrådene, som vil denne udvikling, så vi kan få lov til at afprøve nye metoder og praksisser i den offentlige sektor.

Derfor er det vigtigt at stemme den 19. november, men også vigtigt at vi ikke stemmer os til mere af det samme.

Opgøret med New Public Management og nyliberalismen er vigtig, når vi skal have ejerskabet tilbage over den offentlige sektor og kommunen.