På vores tur rundt til palæstinensiske arbejdspladser og på møder med fagforeningerne bliver det dårlige arbejdsmiljø nævnt igen og igen.

Palæstinenserne har groft sagt 5 muligheder for at få arbejde;

1) de kan arbejde på Vestbredden

2) de kan søge om arbejdstilladelse i Israel

3) de kan tage illegalt arbejde i Israel

4) de kan tage arbejde i bosættelserne

5) de kan starte deres egen lille virksomhed

På Vestbredden har vi mødt arbejderne hos kulsvierne. De går i røg uden åndedrætsværn, de går i kulstøv overalt på arbejdspladsen, og de går i sandaler, selvom jorden og støvet er ret varmt, når trækullene er færdige med at brænde.

Arbejdernes eget svar er, at de har det godt, og at man bare skal holde sig på den rigtige side af røgen!

Kulstøvet betyder heller ikke noget - det er store partikler, og de er ikke så farlige som slibestøvet hos stenhuggerne, fortæller talspersonen for kulsvierne.

De har prøvet fodtøj, som sikrer mod forbrændinger, men konkluderer at det er alt for varmt at gå med.

Der findes bedre muligheder, og fagforeningens svar er, at dette udstyr er alt for dyrt og at arbejderne i øvrigt ikke vil bruge det. Selvstyrets minimale lovkrav om arbejdsmiljø er der ingen, der prøver at føre ud i livet.

Det gælder alle brancher

Det samme billede går igen i byggeriet. Manglende sikkerhedsudstyr, manglende tekniske hjælpemidler og manglende uddannelse, hvilket resulterer i forudsigelig og voldsom nedslidning, mange arbejdsulykker og problemer med lunger og åndedræt.

På mejeriet, vi besøger, mangler der udsugning, og arbejderne må gå fra rum, hvor mælken bliver varmebehandlet til kølerummet, hvor der er 2 grader. Det værste er dog, at de bruger ammoniak i åbne anlæg, uden de store sikkerhedsforanstaltninger. Ammoniak er ætsende, og kan skabe farlige dampe.

De ansatte har sammen med fagforeningen forhandlet sig til en ekstra jakke, til brug i kølerum. De mangler stadig bedre udsugning og sikre anlæg i forhold til brug af ammoniak.

Stenbrudsarbejderne har fået slibe- og skæremaskiner, som ved hjælp af vand minimerer slibestøvet. Det, vi møder, er arbejdere uden sikkerhedssko, briller eller handsker.

Som i andre brancher er problemet en kombination af arbejdere, der ikke vil bruge det udleverede sikkerhedsudstyr, og arbejdsgivere, som ikke har råd til/prioriterer at købe brugbart sikkerhedsudstyr. 

Arbejdsløshed presser arbejdsmiljøet

Den store arbejdsløshed på Vestbredden er et grundlæggende dilemma i forhold til arbejdsmiljø. Alle kæmper for at beholde deres arbejde.

De arbejdere, vi møder, tjener lidt eller noget mere end mindstelønnen. Skal de kræve et bedre arbejdsmiljø og risikere at miste jobbet?

Dette dilemma deler arbejderne i Palæstina med arbejdere overalt i verden.

Til vi opnår den nødvendige lovgivning inden for området, og overtrædelser får konsekvenser for arbejdsgiverne, vil arbejdsmiljø være en udfordring.

Lønnen lokker

I Israel er mindstelønnen cirka tre gange så meget som på Vestbredden og kan derfor være tillokkende for de fattige og arbejdsløse palæstinensere.

Israel har en fornuftig lovgivning om arbejdsmiljø, men loven bliver ikke fulgt. Der er cirka 60 inspektører i det israelske arbejdstilsyn. 10 af dem udfører tilsyn på byggeriet, og i de arabiske områder, hvor der kun arbejder palæstinensere, er der kun fire, som fører tilsyn. Byggeriet tegner sig for 40 af 60 ulykker.

I 2012 er dødeligheden på disse byggepladser, seks gange så højt som niveauet i Storbritanien. Det er fordoblet på 20 år. I de israelske områder har palæstinenserne mange af de såkaldte "dirty jobs", og er derfor ekstra ramt af farligt arbejdsmiljø.

Der er imidlertid kun ca. 30.000 palæstinensere, som er beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen og mindstelønnen. De har søgt arbejdstilladelse og arbejder helt legalt i Israel. Beskyttelsen kræver imidlertid, at den palæstinensiske fagbevægelse sender en advokat til Israel for at varetage deres rettigheder. Den palæstinensiske fagbevægelse må ikke komme til Israel, og den israelske fagforening, Histadrut, gør intet for palæstinenserne.

Illegalt arbejde

Omkring 35.000 palæstinensere arbejder illegalt i Israel og andre 35.000 arbejder i de ulovlige bosættelser. Deres vilkår er stort set ens, og der er ingen respekt for arbejdsmiljøet.

De har ofte betalt en agent for at arbejde og skal derfor starte med at afdrage gælden til ham. Derfor tør de ikke sige fra overfor det dårlige arbejdsmiljø.

På de illegale arbejdspladser findes de samme problemer som på Vestbredden - manglende sikkerhedsudstyr, manglende tekniske hjælpemidler, lange arbejdsdage og manglende uddannelse. Det giver selvsagt mange ulykker, og ingen har ulykkes- eller sygeforsikring.

Der er registreret en del sager med alvorlige ulykker, hvor den tilskadekomne palæstinenser er kørt til grænsen til Vestbredden og dumpet der. Ved mindre ulykker bliver de illegale arbejdere fyret og sendt hjem.

Værst er dog dødsulykkerne. Der er flere beretninger om familier, der får en forklaring om, at arbejderen selv er skyld i ulykken. Andre gange forsvinder personen, og ingen ved hvad, der er sket. Familien har kun rygter at forholde sig til!

Transport - stress og økonomisk usikkerhed

Transport til og fra arbejde betragtes normalt ikke som en del af arbejdsmiljøet. Vi tilbragte en morgen ved checkpoint, Betlehem.

Her passerer cirka 8.000 palæstinensiske arbejdere hver dag mellem klokken 4:00 og 7:00. De er stuvet sammen i kvæglignende stålbure og står i lange i køer i en time eller mere. De israelske arbejdsgivere har busser ventende på den anden side af checkpointet.

Når arbejderne ikke igennem i tide, kommer de ikke på arbejde og får ingen løn. Den umenneskelige behandling sammen med tidspres giver stress og skaber frustrationer og usikkerhed.

Transporttid og checkpoint giver meget lange arbejdsdage. 12 timer er ikke usædvanligt og for dem, der bor længst væk kan den ryge helt op på 14-16 timer.

Uvisheden om daglønnen og den lange arbejdstid hver eneste dag, kan ikke på nogen måde forsvares i et anstændigt samfund.

FAKTA

Mindstelønnen i Israel er på 4.300 shekel (cirka kr. 6.375)

Mindstelønnen i Palæstina er på 1.450 shekel (cirka kr. 2.150)

En faglig delegation fra 3F's Palæstina-netværk er i øjeblikket på besøg på Vestbredden for at besøge de fagforeninger, som 3F har kontakt til og samarbejder med. Ægteparret Annette og John Ekebjærg-Jakobsen  blogger i Arbejderen under besøget, som varer 10 dage.