I Aarhus Kommune har de fået en god ide. De belønner de raske, som møder på arbejde hver dag, med gaver, såsom designerskåle, termokander eller biografture.

Den nye ordning er indført for kommunens sundheds- og omsorgspersonale, og ordningen er ikke kun individuel. Den omfatter også "medarbejderteam", som får en middag i byen, hvis de som kollektiv har få sygedage.

Kommunen lægger ikke skjul på, hvad formålet med gaverne er, nemlig at rykke de ansattes grænser for, hvornår de sygemelder sig. Man kan godt komme på arbejde, hvis man kun "er lidt syg", lyder det fra de kommunale chefer.

Ordningen er ikke enestående. I Billund Kommune præmierer man de ansatte, som har et godt helbred, med op til 4.000 kroner årligt.

Filosofien er klar: De "lidt syge" kan bare tage sig sammen, for i virkeligheden pjækker de vel nærmest. Ligesom de arbejdsløse og rygerne og de tykke bare kan tage sig sammen.

I realiteten er vi et samfund, hvor vi alle forsøger at snyde og drive den af. Eller er vi?

Nej, i virkeligheden er vi et højeffektivt samfund, hvor vi arbejder døgnet rundt. Næsten alle kvinder er på arbejdsmarkedet. Den samlede arbejdstid for danske familier er i top i Europa. Småbørnsfamilier lever ofte i et organiseringshelvede.

Danskernes arbejdsliv er presset, produktivitet og arbejdsmoral er høj. Og stress er et stort og stigende problem. Der stilles krav om, at ansatte skal være omstillingsparate, fleksible og helst stå til rådighed døgnet rundt. Arbejdstidsaftaler er under pres - som vi lige nu oplever med lærerne.

Det er virkeligheden på det arbejdsmarked, hvor man nu forsøger at indføre en ny standard om, at de "lidt syge" bør gå på arbejde.

Sandsynligvis ville det være langt sundere at tage en ekstra sygedag, trække stikket ud og dynen op over hovedet.

I 1950'erne levede danskerne længere end næsten alle andre mennesker i verden. I dag dør vi tidligere end borgere i stort set alle andre vestlige lande.Er der mon en sammenhæng?