Det forgangne år dokumenterede nogle af manglerne i den nye kontrollovgivning om efterretningstjenesterne. Sort på hvidt.

Kontrollen er ganske afhængig af, om ministeren lever op til sit ansvar, og om et flertal i Folketinget fastholder ministeren på dette ansvar.

På Arbejderens og Retspolitisk Forenings debatmøde i februar påpegede vi  tre indledere, at kontrollen i lovforslaget manglede "tænder". Hvis PET's og FE's ledelser samt de ansvarlige ministre (justits- og forsvarsministeren) ikke levede op til den tillid, forslaget i alt for høj grad byggede på, ville alvorligt misbrug af tjenesternes meget vidtgående beføjelser let kunne forekomme - uden at blive opdaget.

Kritikken førte ikke til ændringer. Nogle måneder efter startede skriverierne i pressen om PET-ledelsen. I begyndelsen handlede det mest om dårlig ledelsesstil i forhold til medarbejderne, men snart berettedes der også om misbrug og fordrejninger af sandheden. Folketingets retsudvalg var blevet misinformeret om den reelle årsag til, at et planlagt besøg på Christiania blev udskudt.

Under "normale" omstændigheder ville det næppe have haft særlige konsekvenser. Det ellers hug- og stikfaste flertal for PET og FE forsvandt imidlertid, da de gik op for ét af partierne bag, Dansk Folkeparti, at det var deres egen daværende leder, hvis rettigheder PET havde krænket.

Den normale politikersmøre om, at alt, hvad PET gør overfor den enkelte borger er helt OK, hvis "man blot har rent mel i posen", var pist borte. Og når også Dansk Politiforbund var utilfreds med ledelsesstilen og det dårlige arbejdsklima, væltede stolen under PET-chefen.

At også justitsministeren røg, var både naturligt og helt fortjent. Ikke en gang krokodillerne græd tårer.

Det nye hold

For afløserne tager det sig værst ud med den nye justitsminister. Hun er af samme karat som ham, der omsider blev kasseret: højredrejet enkeltsags politiker, der ligger så fjernt fra socialdemokratisk retsind, at hun formentlig vil få et fremragende samarbejde med Dansk Folkeparti og andre reaktionære kræfter i det siddende folketing.

Den nye PET-chef, Jens Madsen, har i sin tid som anklager mest beskæftiget sig med sager om økonomisk kriminalitet. Dog mødte han i den første terrorsag efter den  nye lovgivning efter 11. september 2001. To herboende statsløse palæstinensere, formanden og kassereren for foreningen Al Aqsa i Danmark, var tiltalt. Den sag tabte anklager Madsen med et brag i Københavns Byret, og også Østre Landsret frifandt, dog med dissens. Jeg selv var i begge instanser forsvarer for formanden for foreningen.

Fra sit fremmøde i retterne har Madsen lært respekt for modparters rettigheder og ved, at domstolene har det sidste ord. Det burde give ham en nyttig ballast mod fristelserne til som PET-chef at "gå på vandet".

Skandalens positive værdi

Ser man bort fra det udpræget komiske islæt i flere af de centrale aktørers motiver og adfærd, tjener det skandaløse forløb en god sag. Det står nu mejslet i granit, at kontrollen i den nye lov om efterretningstjenesterne står og falder med de til enhver tid herskende politiske luner. Kontrollen er ganske afhængig af, om ministeren lever op til sit ansvar, og om et flertal i Folketinget fastholder ministeren på dette ansvar.

Desværre bærer folketingsflertallets nyvundne utilfredshed ikke igennem til den fra mange sider krævede forbedring af efterretningstjenesterne. Der er hverken vilje eller mod til at udstyre kontrollen med den fornødne uvildighed og åbenhed.

Så pressen og den øvrige offentlighed må fortsat "sove med støvlerne på".