Huen af i stuen
ellers kommer fruen.
Hatten af i klassen
ellers kommer Madsen
og gi’r dig en på kassen.

Så håndfast blev påklædningsregler tidligere håndhævet ifølge det gamle børnerim i "Okker, Gokker, Gummiklokker", og når nu der skal lovgives mod burka og niqab, er det for at værne om gode danske værdier og for at undgå parallelsamfund, lyder forklaringen. Nogle af tilhængerne af forbuddet fremhæver også ligestillingsaspektet, for de nævnte klædninger er et led i massiv kvindeundertrykkelse, siger de.

Den frihed og den pluralisme, vores demokrati ellers præges af i modsætning til kalifatet eller andre former for diktatur, vil blive beskåret.

Vi kender endnu ikke den præcise tekst, som vil blive foreslået til vedtagelse i Folketinget, og dermed heller ikke alle de verbale og juridiske krumspring, som skal til, for at forbuddet ikke indebærer så voldsomme indgreb i den personlige frihed, privatlivets fred og religionsfriheden, at Grundloven og Menneskerettighedskonventionen hindrer forslagets gennemførelse.

Her vil erfaringerne fra de fire-fem EU-lande i syd, som har reguleret på området, kunne bruges, idet også Den europæiske Menneskerettighedsdomstol har været inde over i nogle af tilfældene uden at underkende indgrebene.

Men der er al mulig grund til at være på vagt. Kravet om forbud mod burka og niqab samt – som allerede annonceret – tørklæder kommer fra de "fobiske" dele af den politiske verden: xeno- og islamofoberne. Det vil sige dem, der er imod udlændinge og religionen islam.

Så at sige alle de andre argumenter for forbuddet er de "fobiskes" form for niqab, som de skjuler sig bag. Ligestilling mellem kønnene fremmes ikke afgørende ved at forbyde den ene eller anden form for tøj. Den er et omfattende problem i mange kredse her i landet, også "pæredanske", med mange forskellige årsager. Se for eksempel den kønsmæssige skævhed i opstillingen af kandidater til det kommende kommunalvalg og i aflønningen i en lang række fag og brancher. Det kræver helt andre tiltag ikke bare lovgivningsmæssige, men holdningsmæssige og kulturelle, for at bedre den balance.

Truslen fra parallelsamfund mod vores model bliver også forkert præsenteret i denne sammenhæng og håndteret. Inklusion er svaret. Ikke eksklusion og straf.

Får fortalerne for burka- og niqabforbuddet magt, som de har agt, så fjerner vi endnu en del af det demokrati, som vi ellers taler så indtrængende om at ville forsvare mod terroristernes stadige angreb. Så skal politiet i gang med at jagte personer, der overtræder "tøjreglerne", sådan som billeder viste det fra Afghanistan, da Taliban havde magten dér og straffede kvinder, som ikke bar slør – og i øvrigt mænd, som ikke havde skæg.

Den frihed og den pluralisme, vores demokrati ellers præges af i modsætning til kalifatet eller andre former for diktatur, vil blive beskåret.

Og for at føje spot til skade, så føres kniven af ingen andre, såmænd, end af os selv…..!