Chok og vrede...

Det var det, MF’ere i hobetal gav udtryk for, da tre dommere med en tidligere højesteretsdommer i spidsen forleden godkendte, at to chefer i Justitsministeriet havde løjet over for Folketinget.

Folketinget må træde i karakter og foretage en regulering af forholdet til den udøvende magt.

Jeg synes, det var befriende, at de tre uvildige "skriftkloge" kaldte en spade for en spade og således udsatte Folketinget og store dele af offentligheden for en effektiv chokterapi.

Debatten om Folketingets – og offentlighedens – krav på "sandhed" har bølget i årevis. Ikke mindst i forbindelse med sidste års nye lovkompleks om PET og FE.

Selvforskyldt

Vi er adskillige kritikere af kontrolsystemet, som igen og igen har påpeget de væsentlige mangler også ved det nyligt vedtagne, der betyder, at Folketinget kan forholdes oplysninger, som de hemmelige tjenester ikke ønsker at udlevere.

Men uden resultat. Så den situation, Folketinget nu er havnet i, er ganske selvforskyldt. Ingen andre end Folketinget har vedtaget de love, som muliggør denne slags ”nødløgne”.

I de sidste dages debat er der endnu en gang henvist til udsagnet ”Intet over og intet ved siden af Folketinget”. Vi skal imidlertid erindre, at det udtryk stammer fra den gang, hvor Rigsdagens to kamre, Landstinget og Folketinget, blev vurderet.

Udtrykket skal derfor bruges med varsomhed. Naturligvis er der noget, som står over Folketinget, eksempelvis grundloven. Og af dennes §3 følger, at domstolene er uafhængige, også i forhold til Folketinget.

Men når det er fastslået, så er der en demokratisk helt nødvendig forventning og forudsætning om, at Folketinget som borgernes repræsentanter har indsigt i myndighedernes gøren og laden. Ellers bliver demokratiet en illusion.

Må træde i karakter

Derfor må Folketinget nu træde i karakter og snarest foretage den regulering af forholdet til den udøvende magt, det vil sige regeringen og dens embedsværk, som sikrer folkestyrets legitime og nødvendige krav om kvalificeret indsigt.

Mange spørgsmål presser sig på om beskyttelse af borgernes privatliv i forhold til staten og private, det være sig fysiske eller juridiske personer, som indgår i diskussionen om Nets, Se & Hør, NSA’s masseindsamling af data fra hele verden, EU-domstolens underkendelse af logningsdirektivet, sidste års hacking af offentlige dataarkiver og hele resten af "isbjerget under vandoverfladen".

Men alt det kan først blive løst forsvarligt, når Folketinget – og vi andre – kan have tillid til, at der ikke kommer flere "nødløgne". Heller ikke i forbindelse med embedsværkets rådgivning om den nødvendige lovregulering.