Officielle danske myndighedsrepræsentanter slår folk ihjel. Og det sker med fornøden politisk opbakning.

For åben skærm på DR2 i programmet Debatten torsdag aften den 19. november 2014 og genudsendt den 21. kl. 23 fastholdt Venstres og Dansk Folkepartis forsvarsordførere, at de danske militærenheder, der er indsat i luftaktionen i Irak, skal udrydde Islamisk Stat, IS.

Man kan ikke udrydde ondskaben ved at dræbe "onde mennesker". Det ved vi af erfaring.

Det drejer sig om potentielle terrorister, og de er onde, så de skal slås ihjel.

 Sådan faldt ordene igen og igen efter min – erkender jeg – noget udfordrende modargumentation i diskussionen. Og den deltagende regeringsrepræsentant, udenrigsminister Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, tog ikke klar afstand fra disse udsagn fra nogle af regeringens støttepartier i krigen.

Jeg er enig i, at IS udviser en ondskab og en adfærd, der er oprørende og strafbar. Men man kan ikke udrydde ondskaben ved at dræbe "onde mennesker". Det ved vi af erfaring. Forfalder vi til den primitive indstilling, placerer vi os selv på samme "stenalderniveau" som vores antidemokratiske og fanatiske modstandere og mister den demokratiske legitimering.

Udenrigsministeren søgte at glatte ud ved at påpege, at folk, der begår krigsforbrydelser, folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden, skal retsforfølges, stilles for en domstol og have en straf.

I det var og er jeg ganske enig, men går dog ud fra, at regeringen så ikke kræver dødsstraffen anvendt dér. Samtidig skal vi sikre os, at det er alle forbrydelser af den kategori, der skal pådømmes. Uanset om de er begået af fjende eller ven!

I Debatten fandt jeg anledning til at erklære mig som klar tilhænger af, at vi, det vil sige Danmark og de andre krigeriske nationer i Vesten, holder op med at acceptere USA som "verdens politibetjent". Vi skal tilbage til FN i den rolle – trods mange utilstrækkelige fredsbevarende eller fredsskabende aktioner i tidens løb. Kun på den måde kan vi sikre os eller tilstræbe, at indsatsen gælder universelle værdier – og ikke kun mere eller mindre snævre vestlige interesser.

Også dén eksplicitte holdning affødte ophidsede afvisninger. For i FN sidder Kina og Rusland med vetoret. De kan og vil blokere vores forslag, for de er onde, lød det fra dem, der sagde mig imod.

Se det var jo unægtelig en ganske voldsom udvidelse af vores og krigsfællernes mission: at slå de onde ihjel.

For mig er det ufatteligt, at "vi" aldrig bliver klogere. Glemt er ikke bare de historiske fejltagelser langt tilbage i tid, men også tragedierne og massemyrderierne i det 20. århundrede. Den internationale retsorden, som med alle sine skavanker møjsommeligt blev bygget op fra slutningen af 1940'erne, bliver tømt for gensidige forpligtelser og reelt indhold.