Her i januar har justitsministeriet haft et lovforslag ude i høring om skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte udlændinge.

Umiddelbart ser forslaget fornuftigt ud: at undgå at iværksætte resocialiseringstiltag med videre specifikt målrettet til at få en udvisningsdømt til at kunne fungere i det danske samfund. Men fornuften og andre positive aspekter forsvinder, når man dykker bare lidt længere ned i problemstillingen.

Vores fremmedfjendske officielle sindelag dokumenteret med blandt andet "smykkeloven" bliver her bekræftet. Danmark trumper bare videre derudad.

At alle strafafsonere i dag er med i de resocialiseringsordninger, tegner imidlertid et molboagtigt billede, som da heller ikke forekommer korrekt. Og på side15 i forslaget finder man dokumentationen. Her er det om økonomiske og administrative konsekvenser anført, at der ingen er: for det offentlige "ingen betydelige" og for erhvervslivet mv. "ingen".  Altså der er ingen penge at spare.

Det er jo, fordi resocialiseringstiltag specifikt målrettet til det danske samfund ikke (meningsfyldt) tilbydes eller omfatter udvisningsdømte. Så at det skulle være sket helt konsekvent, må være enten et overdrevet postulat eller udtryk for tåbelig fejladministration stik imod god forvaltningsskik, der bestemt ikke kræver lovindgreb for at blive stoppet.

Det fører os tilbage til hovedsigtet, i moderne jargon "signalet", med forslaget her, i al sin mangel på medmenneskelig forståelse skåret ud i pap i femte afsnit på side fire.

"Disse stramninger af afsoningsvilkårene vil endvidere sende et klart præventivt signal til kriminelle udlændinge og bidrage til en styrket retsfølelse for så vidt angår, at udlændinge, der kommer til landet med kriminalitet for øje, skal opleve afsoning i et dansk fængsel som en reel straf."

Men husk nu, at forslaget også rammer de udlændinge, der ikke "kommer til landet med kriminalitet for øje", men bare falder i.

Hvis administrationen af regelsættet bliver så kategorisk, at alle udvisningsdømte afskæres fra enhver form for resocialisering, kan Danmark ryge ud i overtrædelser af de europæiske og andre internationale minimumsstandarder for fængsler med videre. Det gælder helt specifikt for det i lovforslaget annoncerede program for stofmisbrugere, der i øvrigt må antages at føre til uholdbare interne forhold på de afdelinger, hvor nogle af de indsatte er aktivt med i afvænningsprogrammer med videre, mens andre af dem ikke er, fordi de som udvisningsdømte ikke skal tilbage til det danske samfund.

For de politiske partier, der jo i stort tal anbefalede fjernelse af retsforbeholdet, går forslaget her i stik modsat retning. Ja, den skitserede særordning med EUROPOL kan måske ryge ind i politiske vanskeligheder med at blive gennemført, for denne undsigelse af solidarisk deltagelse i kriminalitetsbekæmpelse blandt andet i form af forebyggende resocialisering på tværs af grænserne inviterer til nationalistisk egoisme. Om de dømte begår ny kriminalitet i deres hjemland, er vi bedøvende ligeglade med.

Vores fremmedfjendske officielle sindelag dokumenteret med blandt andet "smykkeloven" bliver her bekræftet. Danmark trumper bare videre derudad.