Denne sprogforbistrede overskrift relaterer sig til en af de første store skuffelser beredt af den nye regering. Trods pres fra støttepartierne under forhandlingerne op til regeringsdannelsen har regeringen som en af sine tidligste handlinger erklæret, at den ikke medvirker til nogen revision af lov om offentlighed i forvaltningen.

Både i lovgivnings-processen og i forvaltningen er Danmark langt mere lukket end vore nordiske naboer.

Og når socialdemokraterne, der her er enige med Venstre, fastholder afvisningen af revision, mønstrer de 91 mandater, og så kan der ikke  samles noget flertal i Folketinget for forbedringer på området. 

Som jeg skrev i min retspolitiske kommentar her i bladet i midten af juni, er der ellers et presserende behov for mere åbenhed i styringen af vores samfund. Både i lovgivningsprocessen og i forvaltningen af reglerne er vi langt mere lukkede end for eksempel vore nordiske naboer.

Danmark blandt de fem dårligste

Også i bredere international sammenhæng falder vi igennem. Europarådets særlige kontrolgruppe mod bestikkelse og korruption, GRECO, har i sin seneste rapport her i august påpeget, at dens gennem flere år gentagne kritik af de danske regler om offentlighed i forvaltningen – og i øvrigt også omkring økonomiske tilskud til de politiske partier – i det store og hele ikke har haft nogen positiv effekt. Danmark er i den henseende blandt de fem dårligst placerede lande ud af de halvt hundrede stater, som er medlemmer af GRECO. 

Sådan noget er jo ikke just befordrende for den nationale stolthed, men værre er skadevirkningen på vores samfund. Som det jo gælder for god lovgivning, at forudsigelighed og gennemsigtighed er grundlæggende principper i et demokrati, så er åbenhed omkring beslutningsprocesserne i forvaltningen af reglerne af tilsvarende positiv betydning.

Denne lukkethed kan være forklaringen på mange spørgsmål, som stadig omgiver en række hændelser, lige fra nedstyrtningen af det amerikanske bombefly ved Thulebasen, M/S Hans Hedtoft-forliset og branden på færgen Scandinavian Star til Tibet-sagen, udbytteskattesagen og den afgåede integrationsministers ageren i sagerne med de asylsøgende "barnebrude".

Min vurdering er, at vores meget restriktive offentlighedsregler har bidraget til at indkapsle disse forløb og dermed hindre den klarlæggelse af realiteterne, som er nødvendig for enten at gøre endeligt op med myterne eller for at foretage placering af ansvar og sanktionering og for at hindre gentagelser af eventuelle fejl.

Politisering af statsapparatet

Hvad angår den såkaldte ministerbetjening, hvor lov om offentlighed i forvaltningen undtager store dele af embedsværkets rådgivning af ministre i lovgivningsanliggender og lignende fra offentliggørelse og aktindsigt, har den nye regerings styrkelse af ministrenes politiske rådgivning bestemt ikke bidraget til udsigten til større klarhed og åbenhed. 

Hvis tendensen fra Statsministeriet, med etableringen af et politisk sekretariat med en partifælle som leder og koordinator, breder sig til andre ministerier, vil pressen og andre, der søger indsigt, endnu oftere risikere afslag med henvisning til, at der her er tale om den politiske fase af lovgivningsprocessen, som er unddraget offentlighedens indsigt.

At dele sig efter politiske anskuelser og frit kunne stemme for eller imod dem ved frie valg er afgørende for et demokrati. Men bliver statsapparatet politiseret, går det ud over borgernes demokratiske rettigheder.