Forslaget om værdikonfiskation hos asylansøgere blev ændret. Det brede flertal i Folketinget krakelerede. Ja selv regeringen måtte søbe "noget af sin egen kål" i sig.

Det kunne de ikke lide. "Det mest misforståede lovforslag i hele Danmarkshistorien" lød det. Men det spin-udsagn var der nu heller ikke noget hold i.

I udlandet er opmærksomheden omkring den danske strammerlinje hastigt voksende. I hvert fald i den skrevne presse og i radio og tv. 

Selv om det ikke var helt afgørende ændringer, så var det dog en opløftende start på det nye år. I min sidste kommentar i 2015 skrev jeg håbefuldt:

"Når udlandets chokerede opdagelse af den officielle danske menneskefjendskab går op for regering og folketingsflertal, bliver de muligvis så skræmt, at de retter ind".

Og det holdt jo altså stik. Måtte der komme mange happy returns, så kritik af grundlovs- og konventionsstridige overgreb i lovgivningen fører til lykkelige gentagelser, hvor folketing og regering retter ind efter kritikken.

Voksende fokus på danske overgreb

I udlandet er opmærksomheden omkring den danske strammerlinje hastigt voksende. I hvert fald i den skrevne presse og i radio og tv. Senest her i denne uge berettede det London-baserede globale CCTV, der har stor udbredelse især i Asien og Afrika, om udvisningerne af to udenlandske studenter her i Danmark, fordi de havde overtrådt reglerne om egen indtjening, når man er på SU.

Indslaget, hvor man også interviewer mig om blandt andet den dalende respekt her i landet for menneskerettigheder, kan ses på http://english.cntv.cn/2016/01/12/VIDE4NnYdzubGwX5IMXgBA8f160112.shtml.

Kendsgerningen er jo desværre den, at der er masser at tage fat på. Også i denne seneste "udlændingepakke", hvor værdikonfiskation blot er en blandt mange tilsvarende indgribende foranstaltninger: forlængelse fra et til tre år af retten til familiesammenføring for de nye asylansøgere, frihedsberøvelse uden dommerkendelse efter ministerskøn og reduktion af miljøkrav til boliger med hensyn til støj- og andre gener.

Fratagelse af stemmeretten i EU

Ud over medierne og deres muligheder for at påvirke den "offentlige mening" om Danmark som et demokratisk mønsterland, efterspørgslen efter danske produkter, turistbesøg og meget andet melder der sig nu en egentlig juridisk sanktionsmulighed: Lissabon-traktatens artikel syv.

Den har EU-kommissionen netop taget hul på i spørgsmålet om den nye polske regerings ændringer i landets forfatningsråd og ensretning på medieområdet. EU-kommissionen påtaler risikoen for overtrædelse af EUs menneskeretscharter og de såkaldte Københavns kriterier. I yderste konsekvens kan det pågældende medlemsland in casu Polen få frataget sin stemmeret i Ministerrådet og Europaparlamentet.

Dertil er det ikke kommet for Danmarks vedkommende. Endnu. Og det kan måske "berolige" regeringen og "det sorte flertal" i Folketinget, at der er andre EU-lande som Ungarn, som også bør være i fokus.

Men tilbage står, at udlandets kritiske reaktion nu har vist sig at kunne skræmme disse strammerkredse i Danmark til sund fornuft og almindelig anstændighed.