En krumtap i folkestyret
Blogs
En krumtap i folkestyret
Mine kommentarer vil sætte fokus på, hvordan svage grupper og enkeltindivider lades i stikken, og hvordan magt misbruges.
Kedelig. Verdensfjern niche for jura-nørder - og kriminelle. Sådan er der nogle, som ser retspolitik.
Men det er forkert. Retspolitik er tværtimod en slags krumtap i folkestyret. Hvis ikke retsgarantier og grundprincipper bliver respekteret, slås demokratiet i stykker, og magtmisbruget tromler det hele ned.
Derfor vil den kommentatorfunktion i Arbejderen, jeg her tager hul på, påpege alvorlige brister i vores samfund, især i Danmark, men også længere ud, for disse rettigheder og pligter er universelle.
Mine kommentarer vil sætte fokus på, hvordan svage grupper og enkeltindivider lades i stikken, og hvordan magt misbruges. Jeg vil også pege på løsninger.
Retspolitik er efter min opfattelse meget omfattende, men den røde tråd er individet og staten: Det enkelte menneskes møde i dagligdagen og generelt med politiet og andre repræsentanter for den udøvende magt (kommunerne, staten og EU), med lovgiver (folketinget og EU) samt domstolene.
Men det kan også dreje sig om, at en af disse tre statsmagtinstanser tilraner sig beføjelser fra de andre, for eksempel at magtsyge politikere blander sig i konkrete sager ved domstolene.
Ofte er det ikke så lige til at se, hvad der foregår. Hverken myndigheder eller politikere er jo sandhedsvidner. Sådan har det altid været. Jeg sad selv inde i næsten 15 år – i Folketinget, altså – og har derfor et godt blik for, hvad der står på den reelle, men tit skjulte dagsorden.
Det er ikke blevet bedre med årene. Spindoktorer, som er ansatte i staten og skatteyderbetalte, har til opgave at få deres chefer til at formulere sig, så »sandheden« tager sig bedst ud for dem.
Alt det vil jeg tage fat på og i. For et godt demokrati (good governance på FN-sprog) forudsætter gennemsigtighed og forudsigelighed, men hver gang den udøvende og den lovgivende magt (de to statsinstanser, hvor politikerne »huserer«) kommunikerer, er det skeptiske filter nødvendigt.
Som da en dansk statsminister fik et flertal i Folketinget - og da vist også i vælgerkorpset - med til sammen med blandt andet USA at gå i krig mod Irak, efter den amerikanske udenrigsminister Colin Powell i FN havde fremlagt falske billed«beviser« for, at Irak besad fremføringsmidler til masseødelæggelsesvåben.
Eller når et efterhånden større og større flertal i Folketinget accepterer det ene fifleri med EU efter det andet for at slippe for folkeafstemninger om Danmarks unionsdeltagelse.
Eller når indgreb efter indgreb i vores frihedsrettigheder vedtages i Folketinget under foregivende af, at det tjener til forebyggelse af terror, med det resultat at Folketinget selv svækker demokratiet meget mere, end den værste terrorhandling nogen sinde ville formå det.
Ja, nu ved I, hvad der kan ventes fra mig. Trussel eller løfte? Det afhænger helt af øjnene, der læser...!