"Idet Tinget udtrykker kritik af den lemfældige kontrol af Folketingets egne, regeringens og embedsværkets hyppige fortielser og manglende åbenhed i spørgsmål af uafviselig offentlig betydning og opfordrer til væsentlige forbedringer på dette område, går Tinget over til næste punkt på dagsordenen."

Dette forløb lyder dog for godt til at være sandt. Og det er det heller ikke. Ikke helt i hvert fald.

Sådan lød et forslag til motiveret dagsorden, som blev vedtaget den 29. maj 2018, og nogle uger efter offentliggjorde justitsministeren to opsigtsvækkende tekster.

Den ene var udkast om genåbning af Tibetkommissionen med ny opgavebeskrivelse. Den anden beslutningen om ekstern undersøgelse af arkiveringsforholdene hos Politiets Efterretningstjeneste, PET, herunder sletningsregler og -praksis.

Dette forløb lyder dog for godt til at være sandt. Og det er det heller ikke. Ikke helt i hvert fald.

I den vedtagne dagsordens tekst stod der ikke "Tinget", men "Det Gode Gamle Folketing", hvor Radio 24syv ved Huxi Bach hver tirsdag året rundt samler tidligere medlemmer af Folketinget til drøftelse i et par timer af aktuelle politiske emner.

Den 29. maj 2018 var det Helle Degn, tidligere MF og minister for socialdemokraterne, Niels Ahlmann Olsen, tidligere MF for de konservative, og mig selv, tidligere MF for først Venstre og senere Det radikale Venstre.

Efter åbenhjertig drøftelse af de to specifikke problemkredse (Tibetkommissionen og PET) og med erindring om de talrige tidligere tilfælde, hvor Folketinget – og offentligheden – de senere år er blevet ført bag lyset ved falske oplysninger, halve sandheder og fortielser, havde vi tre "eks’er" ikke svært ved at enes om den tekst, jeg havde forfattet aftenen forinden.

En anden ting, der ikke er belæg for, er at ville påstå, at de to beslutninger fra justitsministeren skyldtes den vedtagne motiverede dagsorden. De har nok snarere til baggrund, at det i al sin gru gik op for ham, at hvis han ikke nu fik sig samlet sammen til de to initiativer, så ville hans eget ansvar for de to problemkomplekser meget hurtigt konkretisere sig og bringe ham selv i store vanskeligheder.

Nu er der derimod stadig en chance for at få bredt fejlene, når de er udredt, og ansvaret så meget ud til også andre personer og også andre partier, at der ikke kan samles flertal i Folketinget for at placere det og gøre det gældende.

I disse år har Folketing og regering nærmest kun stramninger på tapetet, når det drejer sig om udlændingepolitikken, "værdikampen", socialpolitikken og indsatsen mod kriminalitet. Tænk sig om denne stramningsmani kunne brede sig til området for tolerance for egne fejl og magtmisbrug…..!