En traditionel styrke ved lovgivning her til lands har været det omgivende samfunds aktive medvirken til regeringens og Folketingets indsats. Også helt tilbage til den tid, hvor lovgiver var Rigsdagen med de to kamre, Landsting og Folketing.

Straffelovrådet har fået en ny og højt kvalificeret formand, Thomas Rørdam, præsidenten for Højesteret.

I vores folkestyre er det naturligvis det ved seneste valg sammensatte Folketing, der vedtager lovene. Men uden civilsamfundets aktive medvirken og saglighedens inddragelse kan lovgivningen komme til at mangle bærekraft og balance.

En af de centrale aktører på det retspolitiske område er Straffelovrådet, hvor højt kvalificerede fagjurister fra universiteterne, domstolene, advokatsamfundet og centraladministrationen rådgiver regeringen gennem sagkyndige vurderinger af oplæg til ny lovgivning, så alle kan have kendskab til de sandsynlige konsekvenser af det ene eller det andet lovforslag, inden det eventuelt vedtages.

Hermed er det jo ikke givet, at et folketingsflertal vil lade sig påvirke. Det så vi for eksempel tilbage i 2015, da rådet, forelagt forslaget om ophævelse af blasfemiparagraffen i straffeloven, påpegede, at den gældende bestemmelse ikke hindrede endog skarp kritik af diverse religioner. Ikke desto mindre besluttede et stort flertal i Folketinget at fjerne bestemmelsen. Og virkningerne deraf kan man jo så se i disse måneder, når afbrænding af koraner og andre lignende handlinger florerer med stor utryghed til følge mange steder i Danmark og ikke kun hos muslimer.

Men tilbage til Straffelovrådet. For to år stoppede dets virke. Den daværende formand gik af, og justitsministeren udpegede ikke en ny. Derfor var rådet ude af stand til at fungere.

Trods udbredt kritik, blandt andet fra undertegnede, skete der intet, og denne "visnepolitik" medførte, at en række omfattende og centrale lovforslag bare blev kørt igennem uden denne vante behandling. Ofte med det argument, at det var nødvendigt – og på høje tid – at der blev taget mere hensyn til "retsfølelsen", hvor jo yderpunkterne, når vi taler følelser, er had og kærlighed, ikke fornuftsprægede begreber.

Men i forrige siden skete det så. En ny formand blev omsider udnævnt. Straffelovrådet fik en ny og højt kvalificeret formand, Thomas Rørdam, præsidenten for Højesteret.

Rørdam virkede i mange år forud for sin udnævnelse til Højesteretspræsident som forsvarsadvokat og favner på den måde et meget bredt og mangesidet spekter af strafferetten.

Samtidig er forskningsdirektør Torben Tranæs udnævnt som nyt medlem. Han bliver den første ikke-jurist i rådet. Han har kompetencer med hensyn til samfundsøkonomien, så også det aspekt må forventes inddraget med fornyet styrke i de straffelovsmæssige overvejelser.

Set fra Retspolitisk Forenings vinkel lover det godt for de såkaldt "kloge" sanktioner som betingede domme med samfundstjeneste og for afsoning med elektronisk fodlænke i eget hjem. Den slags sanktioner er ikke så dyre økonomisk set som fængselsstraffe og mindsker samtidig risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet. Det betyder færre nye forbrydelser med nye ofre og dermed også på den led en fordel for samfundsøkonomien.