15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indfødsret og tolerance

Blogs

Bjørn Elmquist
Advokat og formand for Retspolitisk Forening.
Advokat, journalist og tidligere medlem af Folketinget. Formand for Retspolitisk Forening og talsmand for PET-komitéen. Tidligere medlem af Folketinget for Venstre og siden Radikale Venstre. Tidligere bestyrelsesformand for Amnesty International Danmark.
Blogindlæg af Bjørn Elmquist
ons. 07. apr - 2021
søn. 08. nov - 2020
ons. 27. maj - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 12. november, 2015, 07:22:25

Indfødsret og tolerance

Princippet om god lovgivningsskik går blandt andet ud på, at en lov er generel, ikke singulær. Det har Folketinget nu afveget fra i en konkret sag om indfødsretsloven. Dette er et brud på en meget lang og fast sædvane.

Vi må aldrig blive så tolerante, at vi tolererer intolerancen. Denne ordspilsfyldte leveregel er af nogle af de hidsigste ”værdikrigere” gjort til et dogme for tildelingen af dansk statsborgerskab.

Et af de kampagneslogans, som skulle give fordums styrke tilbage til Det konservative Folkeparti ved valget i juni, STOP NAZI ISLAM, var udtænkt samme sted.

 Hvis ikke værdikrigerne bliver sat på plads, får vores demokrati ulivssår. Vi reduceres til at være et regime, der som diktaturer rundt om i verden er intolerant.

Det var for skarp lud for en af partiets hædersmænd, den tidligere formand Lars Barfod. Partiet endte da også på det laveste antal mandater nogen sinde. Logisk nok var Barfod en af dem, der røg ud, og i folketingsgruppen var der hverken vilje og kraft til at tæmme værdikrigerne.

Nu er et af de konkrete mål så indfødsretsloven. Foreløbig er det lykkedes at samle flertal for at slette én person, der ellers allerede havde fået officiel besked om og tillykke med, at han stod på lovforslaget. Hans klart anti-demokratiske synspunkter om kalifatets fortræffeligheder var afgørende. Han skulle ikke belønnes med dansk statsborgerskab.

Dette er et brud på en meget lang og fast sædvane. Grundlovens bestemmelse om, at statsborgerskab meddeles ved lov har hidtil foregået ved, at Folketinget enedes bredt om nogle generelle krav til personlig vandel og kendskab til dansk sprog, samfundsforhold og kultur med videre, som ansøgerne skulle opfylde.

Vurderingen af, om det så konkret var tilfældet for den enkelte, skulle ikke foretages af politikerne i Folketinget. På den måde kunne man respektere princippet om god lovgivningsskik, der blandt andet går ud på, at en lov er generel, ikke singulær.

Det er der god fornuft i. Ellers risikerer det hele at ende i politisering af de enkelte ansøgeres, ja faktisk alle borgeres individuelle holdninger. Men andre ord meningscensur.

Vi er nu endt med et stor plask midt i muddergrøften. Hvis ikke værdikrigerne bliver sat på plads, får vores demokrati ulivssår. Vi reduceres til at være et regime, der som diktaturer rundt om i verden er intolerant.