Nu er det lige før, at finansloven skal vedtages. Her i år har især emner som arbejdsløshed, sociale nedskæringer, dagpengestop, akutjobs og lign, taget opmærksomheden. Hvad der reelt kom ud af det, er der stor uenighed om. Helt som så ofte før.

På et andet område i finanslovsforhandlingerne, det retspolitiske, endte det omvendt med et næsten historisk resultat.

Det faste mønster fra 2001 til 2011 blev brudt. Amokløbet med stramning efter stramning, hvor Dansk Folkeparti som tungen på vagtskålen hvert år krævede højere straffe for at stemme for finansloven, uden at Venstre og Konservative strittede imod.

Trods advarslerne mod de samfundsskadelige og ufornuftige tiltag blev det bare ved. De højere straffe havde - som helt forventeligt og forudsagt - ingen forebyggende afskrækkelseseffekt. Strafmassen steg og steg. Flere mennesker kom længere tid i fængsel. Dét var resultatet.

Men der fulgte heller ikke de nødvendige merbevillinger med til kriminalforsorgen. Politiet fik flere penge, "så der kunne puttes flere i fængslerne", men fængslerne fik ingenting. Det hang jo ikke sammen. Men heller ikke den form for bogholderfornuft bed på datidens politiske flertal. Så der blev dårligere og dårligere plads i cellerne og værre og værre arbejdsforhold for fængselsfunktionærerne og andre ansatte.

Det faste mønster fra stramning efter stramning er endelig blevet brudt.

I dette års forlig er der gjort op med den tilgang til kriminalitetsbekæmpelsen. De, der har et reelt ønske om at komme ud af kriminalitet, skal have en hjælpende hånd, hedder det blandt andet i indledningen.

"Med aftalen sikres kriminalforsorgen mulighederne for at håndtere de seneste års udvikling. For aftaleparterne er det vigtigt, at kriminalforsorgen derved får styrkede muligheder for at bidrage til, at færre indsatte efter endt afsoning vender tilbage til kriminalitet, at færre dermed bliver ofre for kriminalitet, og til et endnu tryggere Danmark."

Som konkrete punkter, hvor der skal sættes ind, er "et markant løft til uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen i fængslerne, så mulighederne for et liv uden for kriminalitet styrkes" og "bedre muligheder for kriminalforsorgens ansatte til at udføre deres arbejde med de indsatte".

Det understreges også, at formålet dermed er at opnå størst mulig effekt i forhold til at mindske tilbagefaldet til kriminalitet.

Med hensyn til sanktionerne henvises til de positive erfaringer med betingede domme med samfundstjeneste, og det fastslås, at "aftalepartnerne er enige om at øge brugen af samfundstjeneste og af afsoning i hjemmet med brug af elektronisk fodlænke, også i udslusningsfasen".

I de næste tre år er der afsat flere penge til at gennemføre de planlagte forbedringer og til at oprette 200 nye pladser på udslusningspensioner, herunder op til 20 pladser i det nordjyske. Disse pensioner ligger og skal lægges i nærheden af større byer, så mulighederne for at følge uddannelse og få arbejde er større.

Som det tegner nu, er dette retspolitiske forlig ikke "så ringe endda". Ja, jeg skal som formand for Retspolitisk Forening ikke skjule, at de her nævnte tiltag var indeholdt i vores anbefalinger til dem af aftalepartnerne, der både sidste år og i år var i kontakt med os forud for forhandlingerne for at få gode råd.

I forligsteksten er der stadig retoriske tilbagefald til tough on crime - og det er nok for optimistisk at tro, at det alene skyldes krav fra de to partier, Liberal Alliance og Konservative, der uden at være del af regeringens parlamentariske grundlag er med i forliget. Som ofte påpeget er der langt ind i Socialdemokratiet og SF en besynderlig opfattelse af, at afskrækkelse ved strenge straffe har reel præventiv effekt.

Dét hænger måske sammen med, at "spindoktorerne" ikke helt har vænnet sig til, at der på det retspolitiske område fra nu af ikke bare er et flertal for at agere klogt, men at der også skal tales med forstand.