Da nogle af flygtningene fra Mellemøsten for tre-fire uger siden var nået fra Middelhavet frem til Padborg og Rødby, var politiet klar til at registrere de mange mennesker.

Det viste sig hurtigt, at langt de fleste flygtninge slet ikke ønskede at blive her, men ville videre til familie i Sverige. Da så politiet efter et par dage holdt op med at stoppe og registrere dem, havde mange den umiddelbare reaktion, at det da var en imødekommende og medmenneskelig holdning over for disse flygtninge, vores myndigheder dér lagde for dagen.

Intet tyder på, der er taget stilling til, hvilke konsekvenser rigspolitiets beslutning vil have for de sager om menneskesmugling, hvor der nu er rejst sigtelse.

Men der gik ikke mange timer, før det blev fastslået, at det såmænd var politifaglige hensyn, som lå til grund. 

Kort forinden havde Politiforbundets formand offentligt udtrykt stor bekymring for denne nye voldsomme arbejdsmæssige belastning af kollegerne, som i forvejen trængte til ferie, afspadsering, ro og fred efter mange måneders ekstra beredskab grundet skudepisoderne og de to drab i København i februar måned.

Straks efter kom udmeldingen fra rigspolitichefen om, at alle indpasserende flygtninge ved disse grænseovergange frit og uden registreringsforsøg fra politiets side ville kunne rejse igennem Danmark. 

Han understregede, at grunden til denne bratte kursændring udelukkende var politifaglige hensyn, og at beslutningen var truffet af ham selv på egen hånd uden nogen form for drøftelse til anden side (det vil sige ej heller med justitsministeriet eller ministeren, rigsadvokaten eller udlændingemyndighederne).

Rent pragmatisk kan det jo sådan set være flintrende ligegyldigt, hvem der traf denne beslutning og ud fra hvilke bevæggrunde, så længe den havde så positive virkninger for mennesker på flugt og i nød.

Alligevel bør man interessere sig for, hvordan det dog kan gå til, at det demokratiske system i et retssamfund som det danske ikke havde indflydelse på den slags beslutninger. 

Hertil kommer, at intet tyder på, der er taget stilling til, hvilke konsekvenser, om nogen, rigspolitiets beslutning vil have for de sager om menneskesmugling i dagene uden politiregistrering, hvor der nu er rejst sigtelse. Vil rigsadvokaten sikre, det ikke fører til, at der også rejses tiltale? Hvis det ikke sker, må forsvarerne i hver enkelt sag forsøge til sin tid at overbevise domstolene om, at de tiltalte handlede i god tro, så de skal frifindes. Subsidiært at der foreligger så formildende omstændigheder, at der ikke skal ikendes nogen straf.

Dette videre forløb fortjener al mulig opmærksomhed.