Det myldrer i disse år med værdibestemte lovforslag og vedtagelser, hvor det egentlig  ikke er  partipolitiske ideologier, der præger dem, men ren og skær intolerance og snæversyn.

Statsregulering af sindelag og holdninger hører ikke hjemme i en retsstat, hvor fri og åben meningsudveksling udgør den naturlige beskyttelse.

Et af de seneste er dog i særklasse: forslaget om påvirkningsagenter. Det skal ved trussel om straf regulere ytringer, meninger og sindelag.

Forslaget vedrører straffelovens § 108, der foreslås formuleret således:

"Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved en fremmed efterretningstjeneste sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område herunder ved udøvelse af påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse, straffes med fængsel indtil 6 år".

Mange af begreberne er vage, uklare og udflydende. Men hensigten bliver ganske klar, når man læser følgende citat i lovbemærkningerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste, Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017:

”Det er sandsynligt, at russiske påvirkningskampagner vil udgøre en stigende trussel mod Danmark, og Danmark vil med intet eller meget kort varsel kunne blive ramt at russisk påvirkningsforsøg. Det er meget sandsynligt, at Rusland vil målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark. Russisk påvirkning vil f.eks. kunne ske i forbindelse med en valgkamp eller som konsekvens af Ruslands bredere hensigt om at påvirke situationen i Østersøregionen til Ruslands fordel. Det er i den forbindelse sandsynligt, at Ruslands styrkede påvirkningsindsats mod bl.a. de baltiske lande, Sverige og Finland også vil føre til en øget fokus på Danmark.”

Dette er ganske i forlængelse af oprettelsen i EU af en særlig afdeling til bekæmpelse af falske nyheder (fake news) fra de "russiske troldefabrikker" spredt ud på internettet, der jo igen hænger sammen med det hysteriske opgør i USA om udenlandsk indblanding i præsidentvalget i 2016. Og "de" – hævdes det – sørgede jo også for, at Brexit fik flertal ved folkeafstemningen i Storbritannien, at populister overtog regeringsmagten i Italien og så videre.

I al den opstandelse mangler jeg sikker dokumentation for påstanden om, hvem der står bag. Henset til alle de muligheder, effektive hackere har for i det skjulte at stjæle andres it-identitet, er det da slet ikke så oplagt, at det, der kan præsenteres som hidrørende fra russiske troldefabrikker, så også i realiteten kommer derfra. Der kunne jo da være helt andre bagmænd, som så bare forstår at forblive skjulte bag "troldene". Husk bare for eksempel på CIA’s mange covert operations, som så ofte besynges.

Også på den baggrund bør lovforslaget ikke vedtages.

Helt overordnet set hører den slags statsregulering af sindelag og holdninger, som reglerne indebærer, ikke hjemme i en retsstat, hvor det pluralistiske demokrati med fri og åben meningsudveksling udgør den naturlige beskyttelse mod skræmmekampagner, overdrivelser og falske nyheder.

Også dem der kommer fra officielt hold.