Pest eller kolera. Bomber eller giftgas. Tjah, forskellen er ens, som man siger. Det er grusomt at dræbe med bomber såvel som med kemiske våben.

Skal danske domstole se på det kurdiske mindretals rettigheder gennem tyrkiske briller?

I forhold til Syrien tegner der sig nu en FN-løsning, så verdenssamfundet ad rette vej får taget fat på, hvad der foregår.

Overgreb af den slags skal udredes, ansvar placeres og handlingen straffes. Ligesom i den nationale retsstat placeres skyld og idømmes straf ikke af politiet, men af domstolene. Det samme bør gælde internationalt, så vi undgår selvbestaltede straffende "politibetjente".

Udredning - også for vennerne

Vi må så også insistere på, at den slags udredning, påtale og sanktionering ikke kun rettes mod "de andre", men også ens egne "venner og allierede", hvis der er tilstrækkelig mistanke.

28. december 2011 blev 34 civile tyrkiske statsborgere dræbt i Uludere tæt på grænsen mod Irak. Nyheden kom på kurdiske medier, og det dansk baserede Roj TV var først til at bringe billeder af hændelsen.

Det blev oplyst, at tyrkisk luftvåben havde kastet bomber mod de pågældende, der ifølge den officielle tyrkiske udlægning var bevæbnede PKK-terrorister.

Fra lokal side afviste man påstanden. De 34 var del af en gruppe unge, som rigtigt nok var ude i ulovligt ærinde: De smuglede cigaretter...!

Her snart to år efter episoden er det udredningsarbejde, som efter megen tøven sattes i gang, ikke færdigt. Og den vestlige reaktion er helt og aldeles udeblevet: Ingen fordømmelse fra USA eller andre af "verdensmoralens vogtere". Heller intet krav om udredning. Tyrkiet er jo NATO-land og hylder som sådant "de samme værdier".

I Østre Landsrets dom den 3. juli 2013 om Roj TV's overtrædelse af terrorbestemmelserne som talerør for PKK står der endda sort på hvidt, at Tyrkiet er en retsstat. Den betegnelse plejer man at bruge om demokratiske lande, hvor de basale retsgarantier respekteres. Men heller ikke forsommerens omfattende uroligheder rundt om i tyrkiske storbyer og politiets brutale fremfærd havde rokket ved den vurdering hos fem af landsrettens dommere.

Om denne dom er endelig, eller om Højesteret får lejlighed til at efterprøve den, er i disse måneder genstand for overvejelse i Procesbevillingsnævnet.

Så vi ved endnu ikke med sikkerhed, om retsstaten Danmark rent faktisk ender at anskue hele det kurdiske problem gennem tyrkiske briller, eller om vi trods alt skelner mellem støtte til terrorisme og mindretals legitime retskrav.

Domstol med tyrkiske briller

I dag indledes en ny, omfattende straffesag om samme emne. Denne gang er i alt 11 kurdere tiltalt. De fleste har boet i Danmark i årtier med egen familie og i fuld beskæftigelse.

Tiltalen lyder på indsamling af penge til støtte for terrorisme i Tyrkiet. Indvendinger om, at det har drejet sig om blandt andet humanitær bistand til jordskælvsofre i den østlige del af Tyrkiet og  kulturelle aktiviteter for eksempel i Danmark, har ikke gjort indtryk på politi og anklagere.

Som en af forsvarerne vil jeg ikke her og nu gå nærmere i detaljer, men alene pege på følgende overordnede spørgsmål:

Skal danske domstole se på det kurdiske mindretals rettigheder gennem tyrkiske briller?

Hvorfor vil anklagemyndigheden med justitsministerens accept bruge så store millionbeløb (skattefinansierede) på en sag, der går tilbage til 2006, når der synes en fredelig, politisk løsning på vej mellem PKK's leder, som Tyrkiet har holdt interneret i 14 år, og den tyrkiske regering?