Hvad har regeringen på inde under burkaens omfangsrige gevandter, fristes man til at spørge, efter at Folketinget åbnede efterårssæsonen. Åbningsdebatten blev ikke en politisk drøftelse af det, som optager hverken vores medlemmer eller den almindelige danske befolkning.

Det er svært at se proportionerne og tage de ledende politikere helt alvorligt, når de tre største partier kan enes om en sådan dagsorden.

Endnu engang lykkedes det Dansk Folkeparti at flytte debatten fra virkelige problemer til spørgsmålet om "de fremmede" – denne gang var det de fremmedes "underlige" tøjvaner, som opslugte hele interessen for rigets tilstand. Eller de fremmede? En undersøgelse har vist, at over halvdelen af dem, som faktisk går med en niqab er kernedanske konvertitter. Antallet af burka-bærere anslås i øvrigt til mellem 0 og 10. Samlet snakker vi om mindre end 200 kvinder, som tildækker deres ansigt.

Proportionsforvrængning

Det er svært at se proportionerne og tage de ledende politikere helt alvorligt, når de tre største partier kan enes om en sådan dagsorden. Men jeg skal ikke lægge skjul på, hvad jeg tror regeringen og Dansk Folkeparti gemmer inde under burka-debatten: En skattelettelse for de rige, den skal igennem lige meget hvad. Og endnu engang sender de regningen til dem på "overførsel", som retorikken nu har udviklet sig til at omtale mennesker, som ikke pt. er på arbejdsmarkedet. Det er da kun rimeligt, at mennesker på pension, dagpenge, SU eller kontanthjælp bliver mindet om, at det skal kunne "betale sig at arbejde," lyder den blå retorik igen og igen.

Med det store maskespil og med den konstante stramning af retorikken mod alt fremmed, forsøger DF at fjerne fokus fra deres egne møgsager om fusk med EU-midler for i ro og mag at kunne indgå en finanslovsaftale med regeringen, som ikke retter op på et eneste af almindelige menneskers problemer. I samme ombæring håber statsministeren vel at få endnu en ny begyndelse. De store medier gør, hvad de kan for at genopbygge det temmelig ramponerede billede, befolkningen har af statsministeren.

Gennemhullet sikkerhedsnet

Der er ellers nok af temaer, som optager befolkningen, og som det kunne være på sin plads at få på den politiske dagsorden.

Pensionsalderen er stadig en tikkende bombe, som ikke er afmonteret. Blot fordi det lykkedes at forhindre regeringen i at hæve pensionsalderen med et halvt år, så får det ikke problemet til at gå væk. Med den stigende levealder forhøjes pensionsalderen automatisk, uden politikerne tilsyneladende har tænkt sig at gøre noget alvorligt for at sikre de vilkår og det arbejdsmiljø, som skal til, hvis de mange skal kunne holde hele vejen til pensionen.

Tværtimod fortsætter rækken af skrækhistorier om syge mennesker, som bliver nægtet førtidspension, selvom deres arbejdsevne er reduceret til nul. Det spørgsmål er henvist til en "evaluering" og – måske – en revision af reglerne. I mellemtiden fortsætter vi med at efterlade folk i en fortvivlet situation uden sikker indkomst.

Selv om ingen taler om det, så fortsætter dagpengeskandalen. Folk falder stadig ud af vores a-kasser, og der er ingen tegn på politisk vilje til at gøre noget ved det. Den udvikling truer ganske enkelt den danske model på livet. Men tilsyneladende har også fagbevægelsens ledende lag affundet sig med den drypvise udhuling af a-kasserne – måske håber de, det går deres tid ud. I hvert fald er det ikke et problem, de har taget med til de standende tre-parts-forhandlinger.

Midlertidig sejr

Det vakte naturligvis glæde på landets hospitaler, at det efter kraftigt pres lykkedes at få fjernet kravet om to procents årlig "effektivisering." Men det blev ved en begrænset indrømmelse fra regering og støtteparti. Det var hospitalerne, som blev fritaget i et år – indtil politikerne finder et "nyt styringsinstrument."

Samtidig fortsætter regeringen ufortrødent med at lade grønthøsterbesparelserne køre hen over uddannelsesområdet. Og ikke mindst erhvervsuddannelserne, som igen skal spare næste år.

Politikerne vil gerne tale erhvervsuddannelser og efteruddannelse op, men der er en afgrund mellem deres ord og handlinger. Rundbarberingen fortsætter, og på de tekniske skoler kan de se langt efter den opgradering, som er helt nødvendig.