Virksomheder verden over aflægger for tiden regnskaber efter årets første seks måneder. Efter at 80 procent af de børsnoterede selskaber har offentliggjort resultaterne, viser det sig, at i forhold til sidste år er netto overskuddet steget med 25 procent i USA, 11 procent i Japan og syv procent i Europa ifølge en blog i Jyllands Posten.

Mens samfundet som helhed slås med negativ eller lav vækst i økonomien, vokser virksomhedernes overskud.

Profitterne i USA er ekstraordinære store som følge af Trumps skattelettelser, men både i Japan og i Europa er stigningerne også langt over den generelle vækst i samfundet, som for eksempel i euroområdet, hvor væksten forventes at ligge under to procent i år.

De nye regnskabstal fra virksomhederne bekræfter dermed det billede, som vi har set siden de første år efter finanskrisens udbrud i 2008.  Mens samfundet som helhed slås med negativ eller lav vækst i økonomien, vokser virksomhedernes overskud.

Når nettooverskuddene i virksomhederne stiger hurtigere end lønnen og væksten i resten af samfundet, sker der en omfordeling til fordel for virksomhederne på bekostning af både de ansatte og resten af samfundet som eksempelvis den offentlige sektor.

Virksomhederne og deres organisationer plejer at retfærdiggøre deres store overskud med, at de bruger overskuddet til at investere i ny og bedre produktion i fremtiden. Det er bare ikke det generelle billede i dag, hvor specielt de større virksomheder i stigende grad sender deres overskud tilbage til aktionærerne som udbytter og aktieopkøb, fordi de ikke har brug for pengene i selskabet.

Efter årsregnskaber i 2016 konstaterede Berlingske Business Magasin, at de 1000 største danske virksomheder havde historiske høje overskud, men at virksomhederne var mindre risikovillige. "Virksomhederne kunne frigive store milliardbeløb til at investere i vækst, hvis de ville", men det gør de ikke.

 Når de bruger pengene, er det oftere på opkøb af konkurrerende virksomheder, som Carlsberg gjorde, da det købte bryggerier i Rusland for år tilbage.

Det skaber hverken ny smart teknologi eller øger produktiviteten og konkurrencen – tværtimod. Formålet var også at styrke Carlsbergs markedsandele og dermed også øge Carlsbergs indflydelse på ølmarkederne. 

Da Marxs analyserede samfundet for 150 siden, blev overskuds kapitalen investeret i nye selskaber, ny teknik og produktion, der kunne konkurrere om profitterne.

I dag er markederne domineret af store selskaber, der kontrollerer udbud og påvirker prisen, så det understøtter deres målsætning om at maksimere profit.  

Forskellen dækker også over, at for 150 år siden var industrikapitalen en mangel vare, og hvordan, den blev investeret, var derfor afgørende for samfundets udvikling.

I dag er mere og mere kapital en overskudsvare, og overskudskapitalen bliver i stigende grad placeret i spekulative og risikable investeringer, mens samfundene og staterne mangler penge til udvikling af velfærd og grøn omstilling.