14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Giv krigspolitikken modstand

Blogs

Christian Gorm Hansen
Næstformand for Dansk-Cubansk Forening
Uddannet antropolog med speciale i Latinamerika
Blogindlæg af Christian Gorm Hansen
ons. 02. dec - 2015

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 02. december, 2015, 10:53:06

Giv krigspolitikken modstand

Vestens ledere har travlt med at opruste i kampen mod Islamisk Stat, men det er netop fremmed intervention, der i første omgang har skabt den krig, der nu på andet årti raser i Mellemøsten.

Er par ord om Islamisk Stat og Vestens såkaldte krig mod terror.

Alt imens hovedparten af Europas statsledere og USA's præsident Obama har travlt med at opfylde den franske præsident Hollandes ønske om en samlet optrapning af den militære indsats mod Islamisk Stat (IS), er det værd at huske på, at selv samme lande nu igennem flere år har støttet IS som led i bestræbelserne på at vælte den russiskstøttede regering i Syrien.

Det er på tide at sige fra over for Vestens dobbeltspil.

Når Vestens ledere efter det IS-foranstaltede terrorangreb i Paris i sidste måned taler om at stå sammen i kampen mod terror, klinger det derfor også temmeligt hult.

Tyrkiets nedskydning af det russiske jagerfly i sidste uge gjorde kun dette hykleri endnu mere tydeligt. Meget tyder nemlig på, at baggrunden for nedskydningen er de russiske bombninger af IS-oliekonvojer, der igennem måneder har leveret billig olie til Tyrkiet.

Efter nedskydningen af det russiske fly har NATO-landene opretholdt facaden ved blindt at erklære støtte til Tyrkiet og landets "ret til at forsvare eget territorium" og det uden, at nogen med sikkerhed ved noget om flyets position på nedskydningstidspunktet.

NATO-landende accepterer dermed ikke blot, at Tyrkiet direkte finansierer IS med millioner af dollars gennem køb af olie.

En konsekvens af Tyrkiets åbne grænse til IS-kontrollerede områder i Syrien er desuden, at IS-terrorister frit kan rejse til Europa og udføre angreb som dem, der fandt sted i Paris.

Vestens optrapning af den militære konflikt i Mellemøsten har ikke til hensigt at stoppe IS, men at sikre egen indflydelse over for Rusland – med eller uden IS.

Det er på tide at sige fra over for Vestens dobbeltspil.

I Danmark bør vi kræve, at regeringen gør som den canadiske premierminister Justin Trudeau har gjort: Stop krigspolitikken og træk jagerflyene hjem!

Det er Vestens ulovlige krige, der har været med til at skabe IS og en region i kaos. Mere af samme skuffe kan aldrig være en del af løsningen.

Nyeste blogindlæg