Irak tortursagen fremviser – igen – Forsvarsministeriets spin for at undgå sandheden.

Efter sagsanlæg i april i år for yderligere tre irakiske torturofre arbejder jeg nu med i alt 26 retssager mod Forsvarsministeriet. Reaktionen i sidste uge var, at den militære anklager, auditøren, bebudede undersøgelser og bad om at få stillet materiale til rådighed.

Vi kan da håbe, at auditøren nu tager skeen i den anden hånd, i stedet for – som hidtil – at reducere sig selv til staffage. 

Auditørens reaktion er udtryk for et hyklerisk spin. Auditøren henhører under forsvarsministeren, der er sagsøgt i sagen - og kan fra denne bare rekvirere kopi af mine stævninger med tilhørende bilag i de tre nye retssager.

Derudover kan auditøren hos sin chef, forsvarsministeren (ja, auditøren er ikke uafhængig, men underlagt forsvarsministeren som chef), rekvirere alt materiale, som Forsvarsministeriet måtte være i besiddelse af.

Gør auditøren dette? Og gør auditøren noget ved sagen?  Svaret er desværre nej, hvis auditøren følger samme tragi-komiske adfærd som for de 23 irakiske torturofres vedkommende, nemlig at ignorere og negligere den egentlige dybde, altså simpelthen undgå at beskæftige sig med substansen.

Vi kan da håbe, at auditøren nu tager skeen i den anden hånd, i stedet for – som hidtil – at reducere sig selv til staffage. Det ville glæde mine tre nye irakiske klienter, hvis det skulle blive tilfældet.

Ellers må vi blot fortsætte med at håbe på, at sagernes opklaring og deres adgang til retfærdighed fremkommer som et resultat af nu i alt 26 irakiske tortursagers behandling ved Østre Landsret som første instans, der ved offentlige retsmøder den 14., 15., 17. og 22. juni tager stilling til Forsvarsministeriets nu snart fem-årige indsigelse om, at der på grund af forældelse skulle kunne ske bortfald af statens ansvar for tortur.