Den 7. november er den første af i alt 57 retsdage i Østre Landsret. At den sagsøgte stat kaster grus i maskineriet må forventes forinden.

De 23 irakiske torturofre står overfor det, der kunne kaldes for den "dybe stat" i Danmark. Umiddelbart bestående af det sagsøgte Forsvarsministerium, men bag dette er flere forgreninger af statsmagten.

Det kan være vanskeligt for offentligheden at gennemskue, hvorledes det usynlige, uformelle system fungerer, men de færreste er vel i tvivl om, at der bliver trukket i trådene.

Således har Kammeradvokaten undervejs i de fem år, der er gået, oplyst, at hans baggrundsgruppe består af et såkaldt interministerielt udvalg, med repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet.

I de mange år, der er gået med sagen, har der været opstillet en lang række forhindringer, som statsmagten alle har tabt spørgsmålet om retmæssigheden af. En af disse forhindringer har været, at Civilstyrelsen - der er en afdeling under Justitsministeriet - i alt syv gange har meddelt afslag på fri proces. Først efter fire års bestræbelser lykkedes det at få Procesbevillingsnævnet til at omgøre dette afslag. Civilstyrelsens/Justitsministeriets begrundelse for at nægte fri proces var, at sagerne var forældede. Dette underkendte Østre Landsret endeligt i august måned 2016.

På nuværende tidspunkt afventer vi, at Østre Landsret tager stilling til endnu et af Forsvarsministeriets forsøg på at hindre oplysning af sagen: Det drejer sig om militærets egen rapport fra november 2004 om den danske militæroperation, hvor de uskyldige irakere blev taget til fange. Forsvarsministeriet har hidtil fremlagt rapporten i retten i en grundigt tilsværtet udgave, hvor ca. 95 procent af teksten er dækket af sort tusch.

Som advokat for de irakiske torturofre har jeg begæret, at tuschen skal fjernes, således at vi alle kan se, hvad der er rapporteret med hensyn til den militære operation. En operation, der  unægteligt var en fejltagelse, idet uskyldige sunni-muslimer blev taget til fange og overgivet til shia-militsen for derved at feje sagen ind under gulvtæppet i Anders Fogh Rasmussens tid med Søren Gade som forsvarsminister.

Den "usynlige stat" har forskellige metoder, der desværre bringes i anvendelse for at kaste grus i maskineriet. Hvoraf sværtning af sagens oplysninger endda hører til i den milde ende af skalaen.

Mellem Civilstyrelsen/Justitsministeriet og Advokatnævnet er der eksempelvis på forskellige niveauer, herunder også chefniveauer, udveksling af medarbejdere. Jeg har selv oplevet, hvorledes den samme person behandler samme sag både i kapacitet af at være kontorchef i Civilstyrelsen og sekretariatschef i Advokatnævnet.

Det kan være vanskeligt for offentligheden at gennemskue, hvorledes det usynlige, uformelle system fungerer, men de færreste er vel i tvivl om, at der bliver trukket i trådene, og der måske bliver trukket ekstra kraftigt til, når det drejer sig om at modarbejde og decideret forhindre, at sandheden for ansvaret for iraktortursagen kommer frem.