I mit indlæg på denne plads i Arbejderen den 7. marts gjorde jeg opmærksom på, at arbejdsmarkedets kollektive menneskerettigheder allerede bare i selve deres eksistens, har en tendens til at gå i glemmebogen, som om den såkaldte ”danske model" på verdensplan skulle være helt unik.

Dette er ikke er tilfældet: Retten til at organisere sig, konflikte og føre reelle forhandlinger, samt til at værne om opnåede kollektive rettigheder, er omfattet af konventioner, som Danmark har skrevet under på i forhold til FN-organisationen på området, ILO i Geneve.

Når regeringen baserer sig på forhandlingsmisrøgt med efterfølgende lovindgreb som virkemiddel, kan der blive brug for belæring fra Geneve, desværre og pinligt for DK. Dette kan blive lønmodtagernes generelle erfaring.

Tag forpligtelser alvorligt

Konkret under den igangværende konflikt bør blikket rettes mod adskillige konventioner, ikke mindst den Danmark skrev under på i 1981 (nr. 151), hvoraf det i artikel syv fremgår, at den danske regering har forpligtet sig til ”….at befordre og fremme den fulde udvikling og udnyttelse af procedurer for forhandlinger om arbejdsvilkår mellem de pågældende offentlige myndigheder og offentlige ansattes organisationer…”.

Konventionen skal læses efter sit formål: Der er pligt til at føre reelle forhandlinger.

I artikel otte er indsat en pligt til på det offentlige område reelt og loyalt at arbejde for, at konflikter ”…søges bilagt ved forhandling mellem parterne…”.

Der er grund til at tage disse forpligtelser alvorligt. Skiftende regerings- og folketingsflertal er, siden suspensionen af dyrtidsreguleringen i 1982, i et tocifret antal tilfælde blevet underkendt som overtrædere af de kollektive menneskerettigheder på områder, der forbyder udviklingen af en korporativ stat, som man så det i 20'erne og 30'erne i Italien og Tyskland, og som EU har betydelige tendenser til.

Konventionsstridig

Konventionen skal læses efter sit formål: Der er pligt til at føre reelle forhandlinger. Det er ikke tilstrækkeligt, som sket, med cirka fire timers forhandlinger igennem adskillige måneder, altså en manøvre på skrømt, ulovligt.

Metoden vil blive underkendt som konventionsstridig, når det kommer frem, at staten (Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening i forening) har sat lockout i gang uden at involvere sig i reelle forhandlinger.

Overtrædelse af gældende konventioner er ulovligt. Spørg bare Birthe Rønn Hornbech, der måtte gå af som minister, og hvor der nu er en undersøgelseskommission i gang.

Det ser ud til også at kunne blive relevant senere i 2013 af få en undersøgelse af den manglende konventions-respekt i lærerlockout-sagen.

Samtidig kunne vi så om dette også få et parallelt indblik i den rådgivende ”ministerbetjening” ifølge offentlighedsloven, inden man vedrørende paragraf 24 afskærer den demokratiske indsigt. Eller skal kombinationen af ”glemmebogen” og af-demokratiseringen af offentlighedsloven føre os endnu længere i totalitær retning?