Den 7. november påbegynder Østre Landsret den mundtlige behandling af de 23 civile irakeres sag mod Forsvarsministeriet for ansvar som følge af Operation Green Desert.

Tankevækkende er det, at man på vore breddegrader også skal opleve, at den udøvende magt direkte går i rette med domsmagten.

Irakerne er et sunni mindretal i et shia område. Selvom den danske bataljon få timer efter tilfangetagelsen kunne konstatere, at aktionen var en fejltagelse, fordi man havde taget uskyldige civile til fange, blev de alligevel overgivet til shia-militsen og dermed til tortur, som er påvist af retsmedicinske eksperter.

Ordren om ikke-løsladelse kom formentlig fra Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet i København, muligvis efter besked fra forsvarsminister Søren Gade. Det kan ikke udelukkes, at også statsminister Anders Fogh Rasmussen var involveret.

Der er afsat 55 retsdage, og det er den største civilt anlagte retssag siden indførelse af Grundloven i 1849. Siden sagsanlægget i 2011 har statsmagten forsinket sagen med fem "drabsforsøg" mod dens gennemførelse. Vi har vundet dem alle, sidst indsigelsen om forældelse i september 2016. Dette seneste nederlag foranledigede Kammeradvokaten til under et retsmøde i oktober  – helt usædvanligt –  direkte henvendt til retsformanden vredt at udbryde: "…Vi (Forsvarsministeriet og Kammeradvokaten) føler os på det sidste ikke særlig godt behandlet".

Tankevækkende er det, at man på vore breddegrader, udover at tænke sig til, hvad der foregår uformelt bag gardinerne, også skal opleve, at den udøvende magt direkte går i rette med domsmagten.

Endnu værre er det, at det ser ud til, at de tre nuværende landsdommere (der har efterhånden været 18 forskellige på sagen) i nogen grad ser ud til at have rettet ind og de seneste måneder er kommet ind på at foretage forskellige indgreb overfor sagsøgerne, herunder 180 grader underkendelse af landsrettens egne ressourcebeslutninger fra 2015.

Nu mener de tre landsdommere, at sagsøgerne ikke længere skal have dækket deres tabte arbejdsfortjeneste og opholdsudgifter, når de skal rejse fra Irak til København til november. Samtidig har de tre forsøgt rettet ind efter Kammer-advokatens/Forsvarsministeriets længe nærede ønske om at skaffe mig bort fra sagen. Dette sjette "drabsforsøg" er også mislykket for Kammeradvokaten/Forsvarsministeriet. Resultat er her i september 2017 blevet, at jeg fortsat repræsenterer samtlige sagsøgere sammen med en beskikket mangeårige medarbejder.

Efter seks måneders tøven har retten 21. juli bestemt, at den sorte tusch på den militære rapport ikke skal fjernes, selvom det er det centrale bevisdokument. Vi håber, at Højesteret, ligesom i 2013, omgør landsrettens mærkelige afgørelse, men en tidsmæssig skade er allerede sket, idet dokumentbeviserne har deadline den 10. oktober.

Forsvarsministeriet har bragt sagens ordentlige oplysning med de nuværende tre dommere under alvorligt pres. Det vedrører domstolenes uafhængighed i en sag af vidtrækkende både juridisk og politisk betydning, for den drejer sig om, at et Irak-retsopgør af statsmagten selv kan gøres defekt.

Fortsættelse følger.