Nu en månedstid efter Georg Poulsens bortgang må det være på sin plads at gøre opmærksom på, at der i de mediebragte hyldester er indbygget en hel del historieforfalskning.

De anti-demokratiske tilfælde var mange og metoderne ofte brutale

Dette gælder ikke mindst at tage med i billedet, at Georg Poulsen, da han fik magt over Dansk Metal, benyttede denne til konsekvent og systematisk at svække det, der hedder demokrati i fagbevægelsen.

Svækkede demokratiet

De anti-demokratiske tilfælde var mange og metoderne ofte brutale. Ved overenskomstforhandlingerne i 1987 stod det daværende CO-Industri (Dansk Metal og det der nu er 3F på metalområdet) stærkt fordi der blandt medlemmerne var et massivt ønske om reelle forbedringer af vilkår og fremskaffelse af nye jobs ved nedsættelse af arbejdstiden fra 39 til 35 timer.

Uanset dette indgik chefforhandlerne Georg Poulsen og Willy Strube på et forhandlingsresultat, der frafaldt 35 timers-kravet, og i stedet indførte trinvis reduktion med en time hvert år til 37 og en halv time.

(Resultatet var som forudset: Tempoforøgelser og ikke flere jobs).

Jernforlig hos Forligsmand

Dette såkaldte "jernforlig" skulle til urafstemning efter fagforeningsvedtægterne, som Georg Poulsen og Willy Strube frygtede, og med rette, for deres medlemmer nedstemte det med over 70 procent. 

Imidlertid fandt de på det trick at omgå egne vedtægter ved (selvom der ikke var forhandlingssammenbrud) at "overgive" forhandlingsresultatet til Forligsmanden på Sct. Annæ Plads i København, og hokus-pokus var Georg Poulsen/Willy Strube befriet fra demokratiet i egne rækker.

Fogedretten turde ikke standse manøvren og de faglige ledere, der ville drage Georg Poulsen og Willy Strube til ansvar ved domstolene, fik lukket munden med trusler om eksklusion. 

Dette var Georg Poulsen ́s "bidrag" til afdemokratiseringen af fagbevægelsen og den yderligere mistro og lede ved fagtoppen.