06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Staten kaster grus i maskineriet

Blogs

Christian Harlang
Advokat (H)
Har ført en række principielle sager, blandt andet grundlovssagen om Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten og Danmarks deltagelse i Irak-krigen og senest erstatningssagerne for de 23 irakiske fanger fra Operation Green Desert. Nu Juridisk Rådgiver.
Blogindlæg af Christian Harlang

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 20. juni, 2013, 12:01:02

Staten kaster grus i maskineriet

Under kommando af den ansvarlige minister, Nick Hækkerup, anvendes enorme skatteyderbetalte ressourcer på at forsinke, besværliggøre og helst umuliggøre, at sagens egentlige kerne om det danske ansvar for tortur i Irak bringes frem i lyset.

Allerede i det forgange efterår var de Radikales folketingsmedlem, Zenia Stampe, inde på, at den sagsøgte stat er i gang med at "kaste grus i maskineriet" ved den verserende civile retssag, hvor den danske stat er sagsøgt for ansvar for tortur under de brutale anholdelser i Irak og - navnlig - for at have overgivet disse civile irakere til et torturfængsel, der var berygtet. 

Den mængde "grus" er siden vokset til en uhyrlig størrelse.

Under kommando af den ansvarlige minister, Nick Hækkerup, anvendes enorme skatteyderbetalte ressourcer på at forsinke, besværliggøre og helst umuliggøre, at sagens egentlige kerne om det danske ansvar bringes frem i lyset.

Grænseløse forhindringer

Forsøgene på at hindre sagens opklaring er nærmest grænseløse:

Når mine medarbejdere og jeg i retssagen benytter vor ret til at kræve relevante dokumenter om ansvarsforholdene fremlagt, sker der typisk det, at staten enten direkte lyver ("…det findes ikke…") eller udelader væsentlige dele af de afslørende dokumenter.

Spørgsmålet er, hvornår de menige folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre kræver dette umoralske og ulovlige spil standset?

Den retssag, der begyndte i september 2011 og i måneden herefter på min begæring af Københavns Byret blev løftet til Østre Landsret som første instans, saboteres af staten med en stribe af usandheder og benægtelser som eksempelvis "Der er ikke optaget nogen film under aktionen".

Sandhed: Jo.

Dernæst: "Den film er ikke optaget med forsvarets kamera". 

Sandhed: Jo.

Tilsvarende metoder benyttes i forbindelse med en lang række dokumenter.

Target Folder

Senest er det kommet frem, at den såkaldte Target Folder eksisterer, og man kan læse, at militæret var i ond tro forud for aktionen, idet Target Folderen udtrykkelig nævner, at det vil komme til at dreje sig om uskyldige civile.

I juni 2013 har man med sort tusch fjernet de dele af teksten, der kunne tjene til bevis for de irakere, der er sagsøgere i sagen.

Ovenover dette involverer både Justitsministeren og Forsvarsministeren sig nu i - under samråd i Folketinget - på een og samme tid at hævde, at de gerne ser sagerne "oplyst og afgjort ved domstolene" – samtidig med de sætter alt ind på at modvirke, at det kan ske.

Embedsværkets rolle

Sørgeligt at embedsværket, i det der skulle være en demokratisk retsstat, kan sno ministrene om dets lillefinger.

Folketinget kan vist godt allerede nu forberede sig på, at nedsætte en særlig undersøgelseskommission om Hækkerups, Bødskov og deres embedsværks "håndtering" af tortursagerne.

Spørgsmålet er, hvornår de menige folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre kræver dette umoralske og ulovlige spil standset?