Efter at Forsvarsministeriet i Østre Landsret tabte forældelsesindsigelsen har det i september givet afkald på at appellere til Højesteret.

Danmark får en sidste mulighed for en form for retsopgør efter katastrofen i Irak.

Bortfaldet er dermed Forsvarsministeriets sidste manøvre, der skulle forhindre, at de irakiske tortursager nogensinde blev prøvet i deres substans. Et retsopgør for Danmarks deltagelse i Irakkrigen bliver nu uundgåeligt, i hvert fald for såvidt angår ansvaret for tortur.

Kendelsen af 22. august er kulminationen på en lang række absurde manøvrer, hvorved Forsvarsministeriet - med Kammeradvokaten som skjold og sværd - har forsøgt at hindre de 23 irakiske torturofres adgang til at få prøvet deres sag ved domstolene. Indtil videre byder sagens absurditeter bl.a. på, at Forsvarsministeriet har hævdet, at sagsøgerne ikke eksisterede. Da indsigelsen blev forkastet hævdede ministeriet så, at jeg ikke havde advokatmandat fra sagsøgerne til at føre sagerne. Dette måtte Kammeradvokaten også opgive.

Næste trick gik ud på, at Forsvarsministeriet forlangte, at sagsøgerne skulle stille sikkerhed for Kammeradvokatens salær for i alt 920.000 kroner; en sum umulig for irakerne at komme i nærheden af. Dette processuelle kneb måtte vi helt til Højesteret i 2013 for at få underkendt.

Det langstrakte forhindringsløb fik med forældelsesindsigelsens fald sin afslutning, da landsretten skrev:

”Bestemmelserne i dansk ret om forældelse skal således ses i sammenhæng med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, 6 og 13 og Danmarks internationale forpligtelser ifølge Torturkonventionen”.

Mine klienter har nu i årevis ventet på at få en retfærdig rettergang om substansen af deres sager om dansk ansvar for tortur. Imens har Forsvarsministeriet forsøgt at verfe sagerne af, med hvad der dybest set, efter landsrettens opfattelse, er krænkelser af principper knæsat i Menneskerettigheds- og Torturkonventionen.

Når sagerne nu ved de danske domstole skal undersøges og behandles i deres substans, vil såvel mine klienter som den danske offentlighed få mulighed for indblik i de egentlige detaljer om, hvad der faktisk skete i Irak og hos forsvarstoppen i København; herunder hvad der måtte være bestemt og foretaget af bl.a. forsvarsminister Søren Gade, da det samme morgen som aktionen fandt sted viste sig, at dansk militær havde taget uskyldige civile til fange, og at det hele var en militær fiasko, som ministeriet dengang forsøgte at skjule for den danske offentlighed.

Som advokat for sagsøgerne vil jeg insistere på ministeriets pligt til under domstolsbehandlingen at fremlægge alt relevant bevismateriale. Der bliver af mig begæret afhøring af et betydeligt antal vidner, bl.a. af involverede danske officerer og andre soldater, embedsmænd i Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet samt af Gade. Herudover afhøring af de skadelidte sagsøgere selv, om hvad der hændte dem, og af de retsmedicinere, der har undersøgt dem.

Det vil foregå i landsretten i 2017 under strafsanktioneret sandhedspligt og ved offentligt tilgængelige, åbne retsmøder.

Danmark får herved en sidste mulighed for en form for retsopgør efter katastrofen i Irak, således at retfærdighed kan ske fyldest og således at vi kan undgå tilsvarende fejltagelser i fremtiden.