Den 31. maj vedtog et flertal i Folketinget en ændring af straffeloven – det såkaldte maskeringsforbud.

Blandt de former for ansigtsmaskering, som bliver strafbare den 1. august 2018, er kunstige skæg. Jeg har ikke foretaget en egentlig undersøgelse af problemets omfang – men jeg erindrer ikke, at der har været omtale i medierne af de samfundsmæssige problemer, som vi slås med som følge af falske skæg.

Bemærkningerne fortæller, at forbuddet mod niqab og burka er begrundet i, at det ubehag, som det store flertal af befolkningen føler, "slider på vort samfunds sammenhængskraft".

Det kunne man se som et tegn på, hvor dybt regeringen har måttet grave i lommerne for at komme op med noget, som blot antydningsvis kan begrunde lovforslaget.

I øvrigt er maskering, som tjener et anerkendelsesværdigt formål, ikke omfattet af forbuddet. Det må vel betyde, at de mænd, som ved juletid arbejder i Magasin Du Nord, Illum – som julemænd – og derfor bærer et falsk skæg, ikke vil få en bøde – medmindre de glemmer at tage det af, når de skal hjem. Hr. Skæg fra børne-tv er måske også i farezonen – for hvorfor skal man have et langt, falsk, sort skæg på for at lære børnene om tal og bogstaver?  

Skal ramme kvinder i burkaer

Læser man bemærkningerne, og hører man argumenterne fra regeringen, DF og Socialdemokratiet, er det dog også klart, at forslaget reelt skal ramme kvinder i burkaer og niqaber. De falske skæg er kun et spinkelt forsøg på at undgå beskyldninger om diskrimination af muslimske kvinder.

Bemærkningerne fortæller, at forbuddet mod niqab og burka (lad os nu bare kalde en skovl en skovl) er begrundet i, at det ubehag, som det store flertal af befolkningen føler (man forstår, at det er en fuldbyrdet kendsgerning) ved synet af en burka- eller niqabklædt kvinde på det modsatte fortov, "slider på vort samfunds sammenhængskraft".

Det hæmmer den sociale interaktion og sameksistens, står der. Og formålet med forbuddet er at beskytte andres rettigheder og friheder. Det vil sige din og min ret til ikke at skulle se på personer i burka eller niqab. Jeg ved ikke, hvor den ret står henne i konventionerne, men den sindsbevægelse og frustration over den afvisning, som vi ifølge forslaget skal indlæse i de nævnte beklædningsgenstande, tager simpelthen for hårdt på os. De 50-150 kvinder, som anslås at gå med burka eller niqab i Danmark, udgør en sådan trussel mod det store befolkningsflertals psykiske velbefindende, at der må et forbud til.

Det er klart, at når et så forsvindende lille mindretal – alene ved deres momentvise tilstedeværelse i gadebilledet – kan have en så ødelæggende effekt på vores sammenhængskraft og vores følelse af, at det er os, der er rigtigt klædt – så må der jo knytte sig nogle mørke, nærmest magiske kræfter til disse klæder. Og det er klart, at de derfor må forbydes.

Hvad med piercing og solbriller?

Mens vi er ved det – hvorfor nøjes med burkaer og niqaber? Man bør også forbyde piercinger i øjenbryn, kinder og læber. De gør mig decideret utilpas – og jeg kan slet ikke koncentrere mig om at se personens ansigtstræk – SÅ meget fylder de modbydelige piercinger for mig. Har de blå eller brune øjne? Jeg ved det ikke – jeg kan se kun piercingerne.

Og i øvrigt – baseballkasketter og solbriller – de skal også forbydes!! Når jeg forsøger at give min 18-årige søn en skideballe – så glor jeg på et ansigt, som er skjult under en kasket, der er mast godt ned i panden, og øjne og kinder der er dækket af et par enorme, mørke solbriller. Jeg kan overhovedet ikke se, om han reagerer på skideballen, eller om han er et helt andet sted.

Jeg har også været hos politiet og spurgt, om de ikke kunne anholde ham – bare lidt – og lade ham sidde et par timer i detentionen, når han ikke vil tage kasketten og brillerne af. Men næææh nej!! Dét er der ikke hjemmel til. Det er en privatsag, om man vil formumme sig bag kasket og briller, siger de. Jeg mener – hvor fanden er vi henne – og hvor er politiet, når man endelig har brug for dem?