Regeringen og Dansk Folkeparti skriver i finanslovsaftalen, at der må sendes et klart signal om, at der er en grænse for, hvor mange familiesammenføringer til flygtninge Danmark kan håndtere.

Ministeren står frit, når hun skal vurdere, om "systemet" er presset, og om "absorptionsevnen" i kommunerne er brugt op.

Tilstrømningen af flygtninge og deres familier må ikke true sammenhængskraften i Danmark. En situation som i 2015, hvor der kom særligt mange syriske krigsflygtninge til Danmark, må ikke ske igen.

Derfor, siger regeringen og DF, skal udlændingemyndighederne have et ny værktøj til brug for situationer, hvor antallet af asylansøgere stiger betydeligt, og det på forhånd kan forudses, at "systemet" vil blive blive presset.  Det skal være i situationer, hvor udlændingemyndighedernes kapacitet og kommunernes "absorptionsevne" er under pres eller brugt op.

Venter tre år

I dag skal flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus – det vil sige mennesker flygtet fra en borgerkrig – vente i tre år, før de kan søge om at få deres familie til Danmark.

Da regeringen indførte de tre års ventetid, var der omfattende diskussioner. Ikke alene om forholdet til menneskerettighederne, men også spørgsmålet om det var foreneligt med almindelig medmenneskelighed at sige til folk, som er flygtet fra en krig, at de skal vente i tre år på at se deres partner og børn igen – og hver dag må håbe, at familien stadig er i live, når de tre år er gået.

Dengang var begrundelsen for at udskyde retten til familieliv, at krigsflygtninge ikke har nogen tilknytning til Danmark, og at de i øvrigt kun skal være kortvarigt i Danmark – "for krigen i Syrien kan jo holde op når som helst". Alle vidste naturligvis, at det var løgn. Intet tydede på, at krigen i Syrien ville slutte foreløbigt.

Administrativ afgørelse

Nu vil man gøre det muligt for udlændingeministeren – administrativt – at ophæve retten til familiesammenføring for alle mennesker på flugt: Også konventionsflygtninge og flygtninge med beskyttelsesstatus. Betingelserne er holdt i meget generelle vendinger – og man må forstå, at ministeren står ret frit, når hun skal vurdere, om "systemet" er så presset, og om "absorptionsevnen" i kommunerne er helt brugt op.

Der er ikke noget, som forhindrer ministeren i at ophæve retten til familiesammenføring op til et nært forestående folketingsvalg. Der vil altid være et eller andet i "systemet", som er presset, og kommunernes absorptionsevne kan formentlig også være opbrugt, når der er brug for det – afhængigt af, hvordan ministeren spørger kommunerne.

Tab af medmenneskelighed

Til gengæld betyder det, at vi andre – borgerne, myndighederne, politikerne – må øve os i at forklare flygtningene, hvorfor de nok kan forstå, at vi ikke har plads til ægtefællen og børnene, når flygtningene kommer og fortæller, at de vågner om natten badet i sved, når de drømmer, at deres kære bliver dræbt.

Der er næppe tvivl om, at en helt bred ophævelse af retten til familiesammenføring for både konventionsflygtninge, flygtninge med beskyttelsesstatus og flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus vil være i strid med retten til familieliv efter artikel otte i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Desværre varer retssager om sådanne spørgsmål ofte i årevis. Tabet af medmenneskelighed slår til gengæld igennem med helt kort varsel.