23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ytringsfrihedsfrihed skal ikke mørklægges

Blogs

Claus Juul
Menneskerettighedsjurist
Født i 1960. Cand.jur fra Københavns Universitet. Startede sin juridiske karriere som embedsmand i Socialministeriet og Indenrigsministeriet. Har også været juridisk rådgiver i Dokumentations- og Rådgivnings Centeret Om Racediskrimination og Dansk Flygtningehjælp. Fra 2005 til 2020 chefjurist hos Amnesty International i Danmark. Hans arbejde tager udgangspunkt i dansk rets forhold til de internationale menneskerettighedskonventioner og omfatter flere områder, som alle har at gøre med borgernes retssikkerhed. Herunder terrorlovgivningen, bandepakker og lømmelpakker. Arbejder også med spørgsmål om børns rettigheder og udlændingelovgivningen.
Blogindlæg af Claus Juul

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 04. maj, 2020, 14:42:01

Ytringsfrihedsfrihed skal ikke mørklægges

Kommissionen om ytringsfrihed konkluderer, at der er mange ting, som går godt. Danmark er stadig en retsstat, borgerne antager – i store træk – at de kan ytre deres mening uden at blive udsat for en hævngerrig statsmagt. Men der er også huller i retsstaten.

I ugen, der gik, udgav Ytringsfrihedskommissionen sin 800 sider lange betænkning om ytringsfrihedens tilstand i Danmark – med tilstødende emner – herunder informationsfrihed, forstået som retten til at søge information, hvilket omfatter gennemsigtighed i statsapparatet og offentlighedens adgang til og indsigt i vigtige faktuelle oplysninger om landets tilstand.

Det er for let for en minister at mørklægge ubelejlige fakta. Offentlighedslovens mørklægningsregler bør revideres.

Kommissionen konkluderer, at der er mange ting, som går godt. Danmark er stadig en retsstat, borgerne antager – i store træk – at de kan ytre deres mening uden at blive udsat for en hævngerrig statsmagt, som nok skal sørge for, at folk tænker sig om mere end én gang, inden de blander sig i ømtålelige debatter eller kritiserer navngivne magthavere. (Der ses her bort fra offentligt ansatte).

Dét vidste vi godt i forvejen. Mange ting går godt. Men ser man efter, er der også mange ting, som tyder på, at vi – borgerne, myndighederne, Folketinget og skiftende regeringer – er tilbøjelige til at læne os velbehageligt tilbage med en fornemmelse, at vi lever i den bedste af alle verdener, og at vi i det store og hele er "kommet sikkert i mål", hvad angår politiske frihedsrettigheder.

Ubekymret

Denne (selv)behagelige mentale lænestol medvirker til, at der stadig er huller i vores retsstat og dens beskyttelse af borgernes ytringsfrihed – og at vi ikke er så nøjeregnende i vores forsvar for ytringsfriheden, som vi ville have været, hvis vi i en ikke så fjern fortid havde prøvet, hvad det vil sige at leve i et samfund med censur og forfølgelse af anderledestænkende.

Men dét har vi ikke – altså oplevet at leve i et totalitært og korrupt regime – og derfor svarer folk på gaden også altid "Nej, det er jeg egentlig ikke", når man spørger dem, om de ikke er utrygge ved indskrænkninger i ytringsfriheden, udvidelser i myndighedernes adgang til at registrere deres færden og kommunikation på internettet, eller den tiltagende tilbøjelighed til at retsforfølge whistleblowers med bredt formulerede henvisninger til statens sikkerhed – og styrkede beføjelser til indgreb i borgernes privatliv uden dommerkendelse etc.

Og det er formentlig også i dét lys, man skal se de såkaldte "mørklægningsregler" i offentlighedsloven, som under megen kritik blev indført i 2013 under daværende justitsminister Morten Bødskov.

Offentlighedsloven

Ytringsfrihedskommissionen konstaterer, at der fortsat er behov for at revidere offentlighedslovens mørklægningsbestemmelser, som gør det muligt for en minister at holde næsten hvad som helst skjult for offentligheden, for Folketinget, for journalisterne og så videre, hvis det er opportunt for regeringen. Alene med en henvisning til, at det må forventes, at ministeren har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning. Eller at de pågældende dokumenter udveksles mellem ministeren og udvalgte folketingsmedlemmer.

Udvalget konstaterer, at der ikke er en rimelig balance mellem hensynet til regeringens behov for at kunne foretage fortrolige, politiske overvejelser på den ene side og hensynet til offentlighedens behov for og krav på indsigt i relevante faktuelle oplysninger af samfundsmæssig interesse på den anden side.

Som reglerne er nu, er det for let for en minister at tilbageholde faktuelle oplysninger, som måtte være ubelejlige for ministeren eller regeringen at få blotlagt, fordi oplysningerne af den ene eller andet grund ikke fremstår til fordel for den politik, som søges ført.

For let at mørklægge

Eksperterne opfordrer til, at regeringen og Folketinget justerer ministerbetjeningsreglen med videre, således at der gives øget adgang til rent faktuelle oplysninger, og man på den måde styrker reglernes moralske og juridiske legitimitet.

Amnesty International har vedvarende kritiseret ændringerne af offentlighedsloven fra 2013 – som er indlysende urimelige og er indlysende i strid med de grundlæggende hensyn til demokratiske processer – og den fornødne åbenhed, som et retssamfund bør hvile på – og glæder sig over, at et udvalg med en række af de fremmeste eksperter gentager den kritik, som har lydt gennem de seneste svv år.

Vigtige faktuelle oplysninger om vores samfund, om miljøet, om finanserne, om forsvaret, om grundvandet og så videre tilhører os alle, selv om de måtte være ubelejlige for en regering og imod dens politik. Det er for let for en minister at mørklægge ubelejlige fakta. Offentlighedslovens mørklægningsregler bør revideres.