Det er næsten glemt nu, men ved den første finanslovsaftale mellem regeringen og Enhedslisten var vi – og regeringspartierne – stolte over, at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser. Den gang var vi enige om, at fattigdom skabte dårligere – ikke bedre – muligheder for at sikre gode, velfungerende og aktive mennesker.

Regeringen ville ganske vist ikke være med til at fjerne den særligt lave ungeydelse, men der var alligevel tale om et markant skift fra VKO-flertallets politik.

Nu har regeringen tilsyneladende ændret opfattelse. Det at tage forsørgelsesgrundlaget fra folk er blevet en integreret del af regeringens politik. Truslen om fattigdom skal presse mennesker i arbejde. Helt uafhængigt af om der overhovedet er noget arbejde af få. Når mennesker bliver fattige, øges arbejdsudbuddet nemlig – og så kommer der nye jobs og vi bliver alle rigere. Sådan er teorien.

Det rammer os alle

Desværre er virkeligheden en helt anden. Det så vi med al ønskelig tydelighed, da dagpengereformen skulle indfases. I stedet for 2-3000 blev det over 30.000, der tabte retten til dagpenge om året.

De fejlslagne beregninger har dog ikke fået regeringen til at tvivle på det, Corydon og Vestager kalder de ”gængse regnemetoder”. De bruges stadig.

Spørgsmålet er, om der er tale om dumhed eller forbrydelse. For dem, det går ud over, er det ligegyldigt. Hjemløshed, opløste familier og yderligere social udstødning rammer i titusindvis i det kommende år. Det ødelægger det Danmark, vi gerne vil have, og opløser fællesskaberne. Det rammer os alle.

Kampen mod fattiggørelsen bør få den styrke, som kun en organiseret indsats fra fagbevægelsens side kan give den.

Når mennesker ikke har noget at leve af, må de finde alternativer løsninger. For dem bliver det pludselig attraktivt at tage arbejde til lønninger, som vi indtil videre kun har budt fattige mennesker fra andre lande. Løn- og arbejdsforhold kommer under yderligere pres. Mere eller mindre sort arbejde får også bedre vilkår. Øget kriminalitet er også en risiko, men da de fleste fattige mennesker er hæderlige og ordentlige mennesker, er det måske ikke så stor en risiko.

I Enhedslisten har vi besluttet at prioritere kampen mod fattigdom højt i det kommende år. Vi vil i Folketinget tage initiativer til at få rullet forringelserne tilbage, eller i det mindste få kompenseret for de værste konsekvenser.

Vi vil bruge vores øgede styrke i kommunerne til at tage kampen op om, hvordan disse nye regler skal administreres, og argumentere for civil ulydighed som et led i at sikre mennesker et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Vi vil forsøge at overbevise et flertal af medlemmerne i kommunalbestyrelserne om, at der bør protesteres mod disse nye og urimelige regler

Støtte til aktiviteter

Vi vil støtte forsøg på at skabe aktivitet blandt de ramte grupper for gennem aktioner og aktiv deltagelse i debatten at pege på de katastrofale konsekvenser af forringelserne. I samarbejde med de aktive vil vi tage konkrete sager op i Folketing og byråd.

Vi opfordrer fagbevægelsen til at påtage sig et ansvar for også at forsvare vilkårene for deres egne medlemmer, der er blevet arbejdsløse, og de grupper, der naturligt hører hjemme hos dem. Enhedslistens aktive medlemmer i fagforeningerne vil forsøge at tage disse problemer op over alt i fagbevægelsen, sådan at kampen mod fattiggørelsen kan få den styrke, som kun en organiseret indsats fra fagbevægelsens side kan give den.

Derfor vil vi opfordre alle andre progressive kræfter i de sociale bevægelser og i fagbevægelsen til at prioritere denne kamp. Udfaldet vil få afgørende betydning for vores alles fælles fremtid.