30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pinlig passivitet over for Israel fra den danske regering

Blogs

Per Clausen
Medlem af Aalborg Byråd for Enhedslisten
Formand for byrådsgruppen.
Blogindlæg af Per Clausen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 22. juli, 2014, 12:16:15

Pinlig passivitet over for Israel fra den danske regering

Mens den danske regering har været meget handlekraftig, når det gjaldt om at træffe beslutninger om sanktioner mod Rusland, har dens passivitet i forhold til Israels angreb på Gaza været pinlig ud over alle grænser.

Nedskydningen af et passagerfly over Ukraine er en alvorlig forbrydelse, der skal opklares, og de skyldige skal straffes. Det kan der slet ikke være nogen tvivl om.

Selv om meget peger på oprørerne i Østukraine som ansvarlige, foreligger der ikke noget endegyldig dokumentation for dette endnu, og en endelig afgørelse må selvfølgelig afvente en sådan dokumentation.

Med bombningen af hospitaler og skoler har Israel for længst overtrådt alle folkeretslige regler for retten til selvforsvar.

USA hævder ganske vist at have helt sikre beviser, men det påstod de også at have for, at Saddam Hussein rådede over masseødelæggelsesvåben, og de ”beviser” viste sig jo siden at være falske. Så det kan man ikke tillægge den store betydning.

I forhold til den generelle situation i Ukraine ændrer denne alvorlige forbrydelse ikke på behovet for en løsning, der beskytter de demokratiske rettigheder for alle borgere i Ukraine.

Mens den danske regering har været meget handlekraftig, når det gjaldt om at træffe beslutninger om sanktioner mod Rusland, har dens passivitet i forhold til Israels angreb på Gaza været pinlig ud over alle grænser.

Sanktioner mod Israel

Først sagde man i lang tid ingenting. Derefter fordømte man Hamas og beklagede, at Israels handlinger gjorde det svært at forsvare dem. Nu er man kommet så langt, at man godt kan tage afstand fra Israels handlinger, men konkret handling er der ikke noget af. 

Med bombningen af hospitaler og skoler har Israel for længst overtrådt alle folkeretslige regler for retten til selvforsvar. Derfor burde der ikke være nogen tvivl om, at tiden er inde til at igangsætte sanktioner mod Israel. Det mest forbløffende og skamfulde er, at dette ikke er sket for længst.

Derfor må vi kræve, at regeringen følger op på sin kritik af Israels krig mod Gazas befolkning med aktiv handling, som kan presse Israel til at acceptere en langsigtet våbenhvile med ophævelse af boykotten af Gaza og fjernelse af de ulovlige bosættelser på Vestbredden.

I forhold til EU bør regeringen foreslå tre konkrete initiativer:

  1. Våbenembargo mod Israel. EU-lande eksporterer årligt våben for milliarder af euro til Israel, og det israelske militær og israelske våbenproducenter eksporterer for milliarder til de europæiske markeder/forsvar.
  2. Den EU-Israel-associeringsaftale, som giver Israel en særligt fordelagtig adgang til EU's indre markeder og forskningssamarbejde, skal opsiges. Israel lever på ingen måde op til kravet om overholdelse af menneskerettigheder, som er en betingelse for samarbejde.
  3. Fuld boykot af bosættervarer.

Der er mange gode grunde til at kritisere Hamas. I Gaza området undertrykker de relativt hårdhændet andre palæstinensiske strømninger. De retter raketangreb mod civile israelere, og de kræver den israelske stat udslettet. Det er dog bemærkelsesværdigt, at de i juni indgik en aftale om en palæstinensisk samlingsregering med Fatah og i den sammenhæng har anerkendt Israels eksistens.

Hamas' krav

Når man ser på Hamas krav til en våbenstilstand, virker de heller ikke urimelige. Det kræver:

  1. At Israel flytter sine tanks fra grænsen til Gaza
  2. At Israel frigiver alle fanger fængslet efter kidnapning af de tre israelske teenagere
  3. Hæve blokaden og åbne grænseovergangene for varer og personer
  4. At der, under FN-kontrol etableres en international havn og lufthavn i Gaza
  5. At fiskezonen for fiskere i Gaza udvides til ti km (under Oslo-aftalerne havde palæstinenserne ret til at sejle 37 km ud)
  6. At internationalisere grænseovergangen Rafah mellem Gaza og Egypten under kontrol af FN og udvalgte arabiske stater
  7. Internationale styrker ved grænsen
  8. Lette adgangen til al-Aqsa moskeen i Jerusalem og udstede besøgstilladelser (ifølge international konsensus er Østjerusalem palæstinensisk)
  9. At Israel afholder sig fra at blande sig i intern palæstinensisk forsoning
  10. Reetableringen af industrielle zoner i Gaza og styrke den økonomiske udvikling.

Hvis opfyldelsen af disse krav blev koblet sammen med tilbagerulning af bosættelserne på Vestbredden og fjernelse af muren og sikkerhed for Israel, er vi kommet meget tættere på en løsning af den palæstinensisk-israelske konflikt.