Princippet om ”Better Regulation” har gjort det nemmere for EU at fjerne regler og reguleringer, der anses som en byrde for virksomheder.

At EU ”simplificerer” regler og reguleringer må heller ikke misforstås som afbureaukratisering. 

Deregulering handler kort sagt om at fjerne eller svække lovgivning, der beskytter arbejdstagernes rettigheder, miljø, klima, folkesundheden og alt det, der ellers står i vejen for, at store virksomheder kan øge deres profit.

Helt grundlæggende er EU’s deregulering baseret på idéen om, ”at markedet ved bedst”, og at ”hvad der er godt for markedet, er godt for hele samfundet.” 

Industrien som lovgivere

I praksis udmøntes EU’s deregulering i en årlig screening af EU-lovgivningen for at udpege, svække, fjerne eller simplificere lovgivning, der er til besvær for store virksomheder som en del af Kommissionens ”Regulatory Fitness and Performance”-program (REFIT).

Helt konkret blev der på baggrund af REFIT droppet 140 reguleringer mellem 2012 og 2017, mens der mellem 2015 og 2017 blev udarbejdet 150 initiativer til at simplificere EU-lovgivning, der ansås for at være en byrde for virksomheder. Målet for 2020 er, at 44 endnu eksisterende regler og reguleringer skal revideres inden årets udgang.

En revidering af regler og lovgivning foretages ud fra en konsekvensanalyse af, hvor stor en byrde den enkelte regel eller regulering er for virksomheders mulighed for øget profit, eller hvor stor en økonomisk udgift den enkelte regel eller regulering er for virksomheder.

Desuden er det en helt normal praksis, at disse konsekvensanalyser udarbejdes af virksomhedskonsulenter med tilknytning til den private sektor, hvor regulering netop udgør et problem.

Den tidligere formand for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker gjorde det i øvrigt muligt at benytte princippet om ”Better Regulation” til at nedlægge veto mod nye lovforslag eller forhindre den videre proces, såfremt disse strider mod industriens interesser, før lovforslagene overhovedet bliver præsenteret for demokratisk valgte politikere i Ministerrådet og EU-parlamentet.

Dette har blandt andet ført til, at nye forslag om nye reguleringer faldt med 83 procent mellem 2015 og 2019.

Altså kan konsekvensanalyser udarbejdet af virksomhedskonsulenter med tilknytning til industrien være med til at få fjernet, stoppet eller forsinket væsentlige reguleringer, uden at hverken Ministerrådet eller EU-parlamentet har mulighed for at gøre indsigelser.

Det går ud over os alle sammen

At EU forhindrer mere regulering er slet ikke det samme som, at EU bestemmer mindre. Tværtimod. ”Better Regulation” er en væsentlig faktor for EU’s indre marked og betyder færre restriktioner og færre krav om kvalitet og sikkerhed.

Når EU fjerner reguleringer for varer på EU’s indre marked, gælder dette i alle medlemslande, og når først en vare er godkendt på det indre marked, så kan medlemslandene ikke indføre individuelle restriktioner overfor den enkelte vare.

Derfor må vi i Danmark eksempelvis ikke forbyde Roundup, selvom en stor del af befolkningen og flere danske politikere ellers ønsker et forbud.

At EU ”simplificerer” regler og reguleringer må heller ikke misforstås som afbureaukratisering. En simplificering af regler og reguleringer betyder blot færre restriktioner og mindre regulering.

At EU sætter en fælles standard på et område (harmoniserer), som medlemslandene ikke individuelt må stille skrappere krav til, er allerede et stort demokratisk problem, men når EU helt fjerner krav og regulering og samtidig forhindrer medlemslandene i selv at regulere, mister medlemslandene blot endnu mere kontrol og selvbestemmelse.

Værst er det for os som borgere, der endnu engang ender med at stå tilbage med konsekvenserne.

Kilde: Corporate Europe Observatory