Selv om mødet mellem USA’s præsident og Nordkoreas leder i Hanoi umiddelbart var resultatløst, fremkalder det refleksioner om de forandringer, der finder sted i verdensordenen.

51 procent af amerikanerne i aldersgruppen 18 til 29 følte sig mere tiltrukket af socialismen end af kapitalismen.    

Symbolikken bag denne begivenhed er stor, især hvis man inddrager USA’s to historiske militære nederlag på det asiatiske fastland: Først på den koreanske halvø hvor nordkoreanske tropper sammen med kinesiske ”frivillige” forhindrede en amerikansk sejr.

En sejr der kunne have forvandlet den koreanske nation til en semikoloni og bastion imod Kina. Formelt er Koreakrigen aldrig blevet afsluttet.

Nordkorea

I de sidste år er relationer mellem Nord- og Sydkorea blevet forbedret. Denne udvikling åbner muligheden for en fremtidig harmonisk udvikling af interkoreansk politik.

USA's anden fiasko fandt sted på den indokinesiske halvø, hvor nationale befrielsesbevægelser (i Vietnam, Cambodia og Laos), med støtte fra Kina og Sovjetunionen, var i stand til at besejre den amerikanske overmagt.

Som led i Den Kolde Krig blev Den Demokratiske Folkerepublik Korea isoleret fra det kapitalistiske verdenssystem, og til trods for en høj grad af selvstændighed var landet afhængig af både Kina og Sovjetunionen. Konflikten mellem Moskva og Beijing var med til at gøre Pyongyangs situation uhyre vanskelig. Landets politiske økonomi blev tvunget til at bygge på en ekstrem selvforsyning (Juche-princippet).

I Vietnams tilfælde blev sejren over den amerikanske imperialisme efterfulgt af en vanskelig periode med landets store nabo mod nord samt en svækkelse af Sovjetunionen, som havde (mis)brugt sine kræfter i Afghanistan. Vietnams uoverensstemmelser med Kina førte til en regulær, men kortvarigt krig, som har forpestet relationerne mellem de to lande.

Til trods for den kendsgerning at både Vietnam og Kina regeres af kommunistiske partier, og at begge lande har åbnet sig mod den globale økonomi, er forholdet mellem dem ikke fuldstændig normaliseret.

Dette tilbageblik på socialismens skæbne i Nordøstasien er interessant, i det omfang det lykkedes Pyongyang til at tvinge USA til forhandlinger på topplan. Vietnam synes at have ”normale” relationer med både den tidligere amerikanske fjende og den nordkoreanske socialistiske stat.

Dette paradoks bliver endnu større, når USA’s forsøg på regimeskift i Venezuela tages med i betragtning. Mens tidligere amerikansk indblanding især i Sydamerika anvendte både hemmelige og åbenlyse operationer, er den nuværende neokonservative strategi mere utilsløret.

Trump og socialismen

I sin ”tale til nationen” for nylig omtalte Præsident Trump den amerikanske politik overfor Venezuela. I hans optik er den sociale og politiske krise resultatet af socialismen. Samtidig udtalte hans sikkerhedsrådgiver, John Bolton, at det ville være i de amerikanske selskabers interesse at opnå kontrol med Venezuelas olie. Ikke nok med det, USA vil også være parat til at implementere regimeskifte i Cuba og Nicaragua, efter at Venezuela er blevet ”normaliseret”.

I denne forbindelse er det interessant at inddrage det ustabile politiske klima i USA. Præsident Trump som beskyldes for protofascisme advarer nu imod socialisme.  Det vil sige de nye kræfter i det Demokratiske Parti (Sandernisterne!), der ønsker at få indført keynesiansk økonomi og velfærdsreformer.

Selv om advarslerne fra ”Det hvide Hus” imod ”snigende socialisme” er vildt overdrevne, er det en kendsgerning, at et ideologisk skift synes at være på vej. En Gallup-undersøgelse fra sidste august viste at 51 procent af amerikanerne i aldersgruppen 18 til 29 følte sig mere tiltrukket af socialismen end af kapitalismen.