I den forløbne uge skete der en enkelt positiv ting: Vi behandlede et lovforslag om, at alle har ret til en basiskonto i banken uden at blive flået i gebyrer. Et krav Enhedslisten har arbejdet for længe. Flere pengeinstitutter har afvist at oprette en konto til de fattigste, og flere banker har indført gebyrer på alle konti for at presse dem med mindst ud af kundekredsen.

Fordi en konto er et myndighedskrav, er denne lov trods alt et fremskridt, men ikke stort nok.

En basiskonto er helt afgørende. Ingen kan få så meget som en krone i pension eller dagpenge uden at have en konto i banken, og når myndighederne tvinger alle til at være bankkunder, skal der selvfølgelig være regler om retten til en konto.

Bankerne har aldrig brudt sig om fattigrøve. Her er fortjenesten for lille, de med mindst at leve for bruger måske kontanter, der er besværlige at håndtere, og generelt betaler de for lidt i gebyrer. Fattige trækker ned på bundlinjen. Den tilgang skal man bare huske, når bankerne taler om, hvor vigtige de er, for at samfundet kan fungere. Det er (heller) ikke omsorgen for dem, der har mindst, der er omfattet af deres påståede samfundsnytte.

Fordi en konto er et myndighedskrav, er denne lov trods alt et fremskridt, men ikke stort nok.

Ifølge regeringens forslag skal kontoen ikke være gratis. Den kan være gratis, men der kan også opkræves et gebyr på 180 kroner om året.  Det er bare 15 kroner om måneden, siger de hånligt. De har ikke prøvet at sige nej til barnets deltagelse i en børnefødselsdag, fordi der ikke er råd til bare en lille gave.

Når en konto er en forudsætning for at kunne få udbetalt pension eller dagpenge, skal en gratis konto enten være en ret, eller staten skal hæve pensioner og dagpenge med 180 kroner, så kravet om konto ikke udhuler i forvejen lave ydelser.

Gebyret på basiskontoen er dog ikke det eneste problem ved dette lovforslag. Det største problem er, at det ikke er en ret at have Betalingsservice knyttet til kontoen. Helt uforståeligt. Betalinger overføres jo ikke, hvis ikke der er dækning. Men spørgsmålet om nemt, stabilt og relativt billigt at få betalt regninger udskyder regeringen. Man kan bare gå på posthuset, siges det arrogant i lovens bemærkninger. Igen skrevet af personer, der tilsyneladende ikke kender meget til livet, i hvert fald ikke ved hvad gebyret er for den slags betalinger.

For dem, der har små regninger, fordi de ikke har råd til mere, kan gebyret blive enormt sammenlignet med regningsbeløbet – og mange gange større end gebyret på kontoen. Betalingsservice er en pengemaskine for bankerne. Og de kapitalfonde, der nu ejer Nets (med Dankortet, Betalingsservice, Nemid m.m.), skovler ind, men slipper helst for at tage socialt ansvar.

Det virker måske småt med sådanne problemer, men for mange er problemet stort. Og det er et godt eksempel på, hvordan der prioriteres. Hellere genere dem med mindst end at risikere, at bankerne råber op om, at de taber på basiskonti og ikke kan tåle at miste et gebyr. Milliardoverskuddet kan jo skrumpe.