Det er uklart præcist, hvordan diskussionen om dagpengene vil ende, men noget vil ske inden første januar 2013, det er sikkert.

Fagligt og politisk udvikler sagen sig så stærkt, at regeringen ikke kan undgå at reagere med handling. Den kan ikke bare lade tusindvis af familier ende i den sociale katastrofe, det er, når det økonomiske grundlag forsvinder. Og vil regeringen lave en finanslovsaftale med Enhedslisten, skal der findes en løsning.

Ud over diskussionen om en løsning af det konkrete problem har debatten antaget en principiel karakter, der rækker langt videre end en diskussion om dagpengeperiodens længde. Spørgsmålet om retten til arbejde er kommet højt på dagsordenen. For eksempel havde den nye formand for Dansk Metal, Claus Jensen, efter sin tiltræden en kronik i Berlingske Tidende om at oprette "Kontoret for Ret til Arbejde".

Økonomernes fallit

Utallige gange har regeringen sagt, at det er vigtigere for arbejdsløse at få et arbejde end at få dagpenge. Her har vi taget dem på ordet, vi er enige: Tilbyd arbejdsløse et arbejde.

Når det krav har fået et pænt gennemslag, skyldes det ikke mindst økonomernes og regeringens fallit. Deres påstand om, at der mangler arbejdskraft, er i himmelråbende modstrid med den stigende arbejdsløshed og lange udsigter til, at arbejdsløsheden falder. Derfor måtte statsministeren for nyligt sige, at regeringen skal fokusere mere på problemerne i dag end på, hvordan verden ser ud i 2020.

Tilsvarende er de presset på deres påstande om, at flere økonomiske incitamenter og kortere dagpengeperiode skaffer flere i arbejde. De fleste kan indse, at ringere dagpenge ikke skaber flere arbejdspladser.  Det gør det heller ikke, hvis nogen tager et hvilket som helst arbejde, når de er ved at falde ud af dagpengesystemet. Måske får nogle et arbejde, men det bliver på bekostning af andre. 

Det er ikke er mangel på arbejdskraft eller mangel på vilje til at tage et arbejde, der er problemet i dansk økonomi. Problemet er mangel på arbejdspladser.

Økonomernes fantasifulde beregninger støder på almindelig sund fornuft. 

Diskussionen om retten til arbejde sætter fokus på det enkle, at det ikke er mangel på arbejdskraft eller mangel på vilje til at tage et arbejde, der er problemet i dansk økonomi. Problemet er mangel på arbejdspladser.

Når Enhedslisten kræver garanti for at dem, der er ved at falde ud af dagpengesystemet, får tilbudt et arbejde eller uddannelse, bliver vi selvfølgelig spurgt: Hvor skal de nødvendige job komme fra?

Grønne arbejdspladser

Vi mener, at kommunerne skal have mulighed for at genoprette nogle af de stillinger, der er nedlagt de senere år, for eksempel ved at genoprette den ordning med servicejob, der i 90'erne tilførte kommunerne penge til at ansætte langtidsledige.

Men der skal også sætte gang i arbejdspladser inden for produktionen. Her er den borgerlige vision, at glødende Dankort skal få økonomien til at blomstre. Det er en forældet vækstfilosofi, naturen ikke kan bære.

Derfor har Enhedslisten fremlagt grønne jobplaner, der på samme tid skaber produktionsarbejdspladser og et bedre miljø. Og dermed sørger for job til erstatning for de job i industrien, der forsvinder. 

Man vil i efteråret se flere konkrete udspil fra Enhedslisten til at skabe arbejdspladser. Både fordi det er nødvendigt, men også fordi det er en afgørende udvikling i den økonomiske debat, hvis det kan lykkes at holde fokus på retten til arbejde som svar på højrefløjens jagt på de arbejdsløse.

En sådan udvikling vil direkte angribe den herskende økonomiske tænkning og samtidig peger på et alternativ.