25 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stigende protester mod Dong-salg

Blogs

Frank Aaen
Statsrevisor, økonom, tidligere MF for Enhedslisten
Født 1951. Uddannet økonom (cand.oecon.) fra Aalborg Universitet. Tidligere medlem af Folketinget og finansordfører for Enhedslisten. I dag udpeget som statsrevisor. Tidligere redaktør for DKP's daværende avis Land & Folk.
Blogindlæg af Frank Aaen
lør. 20. feb - 2021
lør. 07. nov - 2020
søn. 20. sep - 2020
man. 10. aug - 2020
lør. 30. maj - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 24. januar, 2014, 16:00:20

Stigende protester mod Dong-salg

Mens finansministeren presser på for at få salget af Dong-aktier til Goldman Sachs godkendt i Folketinget, er debatten om og protesterne mod salget eksploderet. Men det er også nødvendigt, hvis salget skal stoppes.

Salget af aktier i Dong skulle allerede før jul være kørt gennem Folketingets Finansudvalg. Bag lukkede døre og uden stor debat. Det bremsede Enhedslisten ved at kræve sagen i Folketingssalen.

Der er ingen tvivl om, at Finansministeren ikke bryder sig om udviklingen i debatten og de voksende protester. Derfor presses der på for snart at få salget afsluttet.

Siden er debatten eksploderet. Adskillige medier, elektroniske som skrevne inklusive de store borgerlige aviser, har taget sagen op, kritiseret det på lederplads.

Faglige organisationer, herunder Dansk Metal, socialdemokrater, senest Poul Nyrup Rasmussen, SFere, flere i de borgerlige partier, DSU, SFU og venstrefløjen protesterer.

En stribe finansfolk og eksperter fra universiteterne har undret sig. Det vælter ind med mails og der samles underskrifter. Det er kun finansministeren og ordførerne fra partierne bag aftalen, der støtter – sammen med direktøren for Dong, der står tll at tjene et millionbeløb på salget og børsnoteringen.

Spørgsmålene er mange, kritikken er voldsom. Ud over forundringen over valget af berygtede Goldman Sachs og den besynderlige salgsaftale uden risiko for tab men stor sikkerhed for gevinst og med vetoret i Dong på afgørende områder, er det kommet frem at PensionDanmark havde afgivet et bedre tilbud på Dong-aktier. Men de blev fravalgt. Vi kan ikke få at vide hvorfor, kun at buddet fra Goldman Sachs efter finansministerens opfattelse var bedst.

Skattespekulation

De seneste oplysninger, som er kommet frem, peger på klar skattespekulation hos Goldman Sachs.

Ikke alene har Goldman Sachs placeret sit køberselskab, New Energy Investment, i skattelyet Luxemburg, men straks efter aftalen om salget af aktier flyttede ejerskabet til køberselskabet videre til to selskaber i andre skattely, det ene på Cayman Island, det andet i den amerikanske stat, Delaware.

Den manøvre indeholder to problemer.

For det første øger det muligheden for skattespekulation. Udbytter der udbetales til selskabet i Luxemburg eller gevinst ved salg af aktier kan uden skat sendes videre til de to andre skattely. Her kan ejerne så hæve deres udbytte uden skat eller med reduceret skat. Ubytter fra Dong, der udbetales direkte til Cayman Island eller Delaware, skulle beskattes i Danmark.

Det andet problem ved denne konstruktion er, at det bliver endnu sværere at se, hvem der kommer til at kontrollere aktieposten i Dong.

Det er naturligvis afgørende, at staten ved, hvem der i sidste ende kommer til at bestemme over væsentlige beslutninger i Dong. Hvilke interesser har disse ejere. At tjene profit, javel, men hvilke andre interesser. Vi kan ikke få at vide, hvem de er og dermed ikke vide, om de vil bruge deres vetoret til at bremse udviklingen i Dong af hensyn til ejernes interesser i andre selskaber.

Voksende protester

Der er ingen tvivl om, at Finansministeren ikke bryder sig om udviklingen i debatten og de voksende protester. Derfor presses der på for snart at få den afsluttet med en godkendelse af salget i Finansudvalget.

Enhedslisten har indkaldt ministeren til et åbent samråd i Finansudvalget på tirsdag. Dernæst kommer sagen til ny behandling i Folketingssalen, og i starten af februar vil man prøve at køre salget igennem. Kun protester og nye afslørende oplysninger kan forhindre det.

Nyeste blogindlæg