30 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Under en procent af straffesager ender i frifindelse

Blogs

Frederik Gram Blicher Jepsen
BA.jur. - Landsforeningen KRIM
Landsforeningen KRIM ser det som sin opgave – via sin gratis retshjælp og deltagelse i den offentlige debat – at bidrage til, at politi, fængselsmyndigheder og domstole overholder samfundets spilleregler. En stor del af de sager, der behandles i retshjælpen, er klager over fængselsforhold. KRIM arbejder med at påvirke den offentlige debat i retning af en mere humanistisk straffepolitik.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Søndag, 22. december, 2019, 07:00:35

Under en procent af straffesager ender i frifindelse

En frifindelsesprocent ved domstolene på under en procent er fuldstændig uden sammenligning med andre demokratiske retsstater.

Af Frederik Blicher Jepsen og Tobias Stadarfeld Jensen, Landsforeningen Krim

Domfældelsesprocenten (antallet af tiltalte i en straffesag, som bliver dømt ved de danske domstole) har, ifølge Rigsadvokaten, igennem en længere årrække ligget forholdsvist stabilt på omkring 90 procent. Heraf må det kunne sluttes, at cirka 10 procent af de rejste tiltaler ender i en frifindelse.

En påtaleopgivelse sker altså i almindelighed før en tiltale bliver rejst og træffes ikke af en dommer, men af anklagemyndigheden.

I et nyere svar på et spørgsmål stillet af Kristian Hegaard fra De Radikale Venstre, via Folketingets Retsudvalg, har Rigsadvokaten redegjort for, hvordan domfældelsesprocenten opgøres.

Rigsadvokaten oplyser, at domfældelsesprocenten opgøres som "antal tiltaler afgjort med en fældende dom i forhold til antal tiltaler afgjort med en fældende dom eller frifindelse". Rigsadvokaten trækker sine tal fra POLSAS.

Landsforeningen Krim har i sagens natur ikke adgang til POLSAS, men af Danmarks Statistik fremgår det, at der i 2018 var 189.915 fældende afgørelser mod 15.313 såkaldte "ikke fældende afgørelser".

Følger man Rigsadvokatens regnemodel giver dette en domfældelsesprocent på omkring 92 procent, hvilket stemmer nogenlunde overens med Rigsadvokatens oplysninger om domfældelsesprocenten.

Ikke fældende afgørelser

Det fremgår af en note ved Danmarks Statistik, at såkaldte "ikke fældende afgørelser" inkluderer frifindelser og såkaldte påtaleopgivelser på bevisets stilling. En påtaleopgivelse sker, når politiet har sigtet en borger, men anklagemyndigheden beslutter, at sagen ikke skal føre til en tiltale. Når påtaleopgivelsen sker “på beviset” betyder det, at påtalen opgives, fordi anklagemyndigheden ikke finder, at den sigtede vil findes skyldig, såfremt sagen føres ved retten.

n påtaleopgivelse sker altså i almindelighed før en tiltale bliver rejst og træffes ikke af en dommer, men af anklagemyndigheden.

Fremsøger man antallet af reelle frifindelser på Danmarks Statistik – altså tilfælde, hvor domstolene frifinder en borger – fremgår det, at der i 2018 alene var 1792 frifindelser ved de danske domstole. Såfremt udregningen korrigeres med denne oplysning, viser det sig, at den reelle domfældelsesprocent i Danmark i 2018 var 99.06 procent.

For at nå en domfældelsesprocent på blot 90 procent, må Rigsadvokaten utvivlsomt medtage påtaleopgivelser ligesom Danmarks Statistik. Rigsadvokaten oplyser ellers specifikt, at der ved opgørelser af domfældelsesprocenten er tale om "antal tiltaler afgjort".

At medregne påtaleopgivelser i domfældelsesprocenten er således i strid med Rigsadvokatens egen redegørelse om, hvordan denne opgøres.

Uden sammenligning

At anklagemyndigheden får medhold i 99 procent af alle førte sager betyder, at du som tiltalt kan være forvisset om, at sandsynligheden for frifindelse ved de danske domstole er under én procent.

Landsforeningen Krim tager i denne forbindelse forbehold for, at vi ikke er matematikere, men tallene taler for sig selv.

En frifindelsesprocent ved domstolene på under en procent er fuldstændig uden sammenligning med andre demokratiske retsstater.