Natten til onsdag i den sidste uge af overenskomstforhandlingerne i Forligsinstitutionen indgik en række forbund, herunder HK Kommunal et delforlig på det regionale område.

 Forligene sikrer på alle områder en god reallønsudvikling samt afskaffelse af det forhadte privatlønsværn.

Og det kan da nok være, at det åbnede op for kaskader af kritik: "Hvad lignede det at indgå forlig uden alle ombord?"  "Hvad blev der af skulder ved skulder og en løsning for alle", lød nogle af de harmdirrende indlæg i den efterfølgende debat.

Debatten på de sociale medier var alt andet en køn. Det var efter min mening en helt urimelig behandling Dennis Kristensen (FOA) og Bodil Otto (HK Kommunal) blev udsat for. Ja, jeg får lyst til at citere min gamle helt Bob Dylan, når han synger: "Don't criticize what you can't understand". 

Forlig eller forlis

Min fortolkning er, at der var meget få sandkorn tilbage i timeglasset. Tiden var ved at rinde ud. Det vidste Dennis og Bodil. De var klar over, at alle parter var havnet i en hvem-blinker-først, og der var ikke mange dage, inden et sammenbrud og en alt ødelæggende storkonflikt ville have været virkelighed. Heldigvis formåede Bodil og Dennis at holde hovedet koldt og se, at her var muligheden for et gennembrud. Og det blev præcis det gennembrud, som alle parter havde brug for.

Delforliget var oprindeligt et forlig til en mæglingsskitse. Og derfor omfattet af skærpet fortrolighed jævnfør Forligsmandsloven.

Det er her mit citat fra Bob Dylan's klassiker kommer ind. Forliget var godt, men der kunne ikke fortælles om det endnu. Men nu var der hul på bylden, og de resterende forlig fulgte kort efter. Flere arbejdsmarkedsforskere har da også efterfølgende erkendt, at havde det ikke været for det delforlig, så ville vi nu stå i en uoverskuelig storkonflikt med store konsekvenser for alle borgere, virksomheder og hele Danmark. En konflikt, hvor ingen ville være vindere.

Ser man på indholdet af de forlig, som herefter blev indgået lægger de sig meget, meget tæt op ad det første forlig, ord for ord, procent for procent. Ja, man kan sige, at delforliget er grunden til, at alle forbund og hele alliancen faktisk endte med at komme i mål i samlet flok, nærmest skulder ved skulder.

Løsning for alle

Så det, der fra visse kanter blev udlagt som usolidarisk, endte med at blive en løsning for alle. Endda en løsning, som blev en hel del bedre end, hvad man i sin vildeste fantasi kunne have håbet.

Solidaritet er ikke bare en sort-hvid størrelse, men indeholder nuancer og ikke mindst modet til at blinke først. Det lønner sig - helt bogstaveligt. Der er indgået særdeles fornuftige forlig på alle områder, der blandt andet sikrer en god reallønsudvikling samt afskaffelse af det forhadte privatlønsværn.

Det skal topforhandlerne have ros for.