24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nu har vi chancen - ud af finanspagten

Blogs

Helge Knudsen
Medlem af EU-udvalget i Kommunistisk Parti
Blogindlæg af Helge Knudsen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 20. oktober, 2018, 07:00:35

Nu har vi chancen - ud af finanspagten

Finanspagten skal gøres til EU-lov, og budgetloven skal revideres. Det rejser muligheden for at slippe af med begge dele, som har ført til omfattende velfærdsforringelser.

Finanspagten skal nu skrives ind i EU-retten i form af et nyt direktiv. Det skal ske i første halvår af 2019 - samtidig med at en af finanspagtens følgevirkninger i Danmark, den forhadte budgetlov, skal tages op til revision.

Vi kan kun slippe af med budgetloven og dens nedskæringsregime ved at trække Danmark ud af finanspagten.

Finanspagten og budgetloven har ført til fyringer af titusinder af varme hænder i Danmark og har presset kommuner og regioner til at spare på velfærd og sundhed. Der er god grund for at tage et opgør med begge dele.

Og de muligheder er der nu, hvor fokus vil være på EU op til EU-parlamentsvalget 26. maj næste år.

>> LÆS OGSÅ: Finanspagten skal gøres til EU-lov

Danmark kan ifølge EU-kommissionens direktivforslag nemlig selv vælge, om vi vil være omfattet af det kommende finanspagt-direktiv. Men det lægger regeringen op til, at vi skal. Dermed bliver budgetloven reelt til en EU-lov.

Det vil være naturligt, at den bevægelse, der har været mod velfærdsnedskæringer som følge af budgetloven, også retter sig mod, at finanspagten bliver til EU-lov.

Spørgsmålet om dansk deltagelse i finanspagten, der dikterer den danske budgetlov, må i samme omgang rejses med fornyet styrke. Vi kan kun slippe af med budgetloven og dens nedskæringsregime ved at trække Danmark ud af finanspagten.

>> LÆS OGSÅ: LO og AE-rådet kræver lempelser i budgetloven

Det vil ikke ske med EU-politikernes gode vilje. Men det er værd at huske på, at hele 60 procent af danskerne i 2012 støttede kravet om en folkeafstemning om finanspagten.

Nyeste blogindlæg