Uden whisky er den søde smag okay i en Irish Coffee, men alligevel melder skuffelsen sig, når man opdager, at det ikke var det, man havde bestilt. Og når man allerede har betalt for whiskyen, så må den kræves byttet. Det er nogenlunde følelsen efter resultatet af finanslovsforhandlingerne. 

Finansloven 2013 indeholder klart flere positive elementer, og dem kvitterer vi gerne for. Blandt andet den styrkede indsats mod social dumping og den nye karantæne for bevidst konkursrytteri er nødvendige forbedringer, som vi hilser velkommen, ligesom vi har bemærket forbedringerne på reglerne om seniorjob.

Det er helt klart nye forbedrede politiske toner, og noget vi aldrig ville have fået under den tidligere VKO-regering. Tankegangen bag de to akutpakker er egentlig også gode nok, men de løser bare slet ikke problemet.

Men en finanslovsaftale uden permanent løsning for de, som mister retten til dagpenge, er bare ikke godt nok. Der skal findes varige forbedringer på dagpengesystemets helt urimelige og aldeles utidssvarende regler for genoptjeningskrav og begrænsning på supplerende dagpenge – og kampen for dette må fortsætte.

Krav på en løsning af dagpengeproblemet

Lønmodtagerne, som foruden halveringen af deres dagpengedækning også har betalt med forringet efterløn, forhøjet pensionsalder, stigende arbejdsløshed – og som i øvrigt kæmpede en afgørende valgkamp for en ny politik og ny regering – de havde ikke bare fortjent men også krav på en sikker løsning på dagpengeproblemet.

Her kan en midlertidig discount ordning med ret til maksimum seks måneders kontanthjælp under uddannelse altså ikke kompensere for arbejdernes berettigede forventninger om tryghed ved dagpengeforbedringer.

De danske arbejdere er godt klar over, at det kræver 90 mandater for en mere arbejder-venlig politik, og at 104 af de nuværende af mandater i Folketinget er borgerlige. Men derfor behøver det altså ikke være ”Dronning Vestager”, som sætter hele dagsordenen med hendes højtuddannede menneske- og samfundssyn.

S og SF politikerne må komme ned i øjenhøjde og møde baglandets virkelige arbejdere ved at lade være med at stille sig på mål for de Radikales ”akademiske verdensbillede” og forsvare det syn, der er i direkte modstrid med arbejdernes behov og ønsker.

Et opgør med de Radikale

S og SF må blive dygtigere og mere markant lade de Radikale tage de fortjente tæsk for deres politiske holdninger, ellers vil vi alle sammen tro, at S og SF virkelig er enige i den højreorienterede økonomiske politik. Det er de vel ikke?

Denne regeringsperiode kan ikke føres til ende, uden at S og SF tager et opgør med de Radikale og en gang for alle markerer, hvem de vil have hjælp af til næste valg. Hvis fagbevægelsens medlemmer skal motiveres til en ny kamp for mere arbejder-orienteret politik, så skal der også komme mere arbejdervenlig politik ud af det – og det mangler der altså endnu i dagpenge spørgsmålet! Det er de barske men klare kendsgerninger, man må forholde sig til i de røde partier.

Tilliden og opbakningen fra de danske arbejdere til de røde partier skal ”genoptjenes”, og hvor højt synes partierne så, ”genoptjeningskravet” skal sættes her? 

SKÅL – og næste gang skal der whisky til!